Tak er kun et fattigt ord..
Dermed retter hun den beslutning, som den tidligere borgerlige regering tog, nemlig at lønmodtagerne selv skulle betale en større del af deres medlemsskab af en fagforening.
Fagbevægelsen klynker lidt, fordi den har fået den sunde konkurrence, som det omgivende samfund har, nemlig fra andre fagforbund, som kan gøre det billigere - og måske bedre. Men det sætter naturligvis økonomien i fagforeningerne under et pres, fordi man gerne vil bruge mange penge på at bekæmpe social dumping og på at organisere den østeuropæiske arbejdskraft.
Man skal ikke være blind for, at statsministeren er ude i et andet ærinde, nemlig at fiske stemmer forud for et valg. Hvornår det så kommer, er uvist, men sikkert er det, at Helle Thorning-Schmidt gerne vil stå sig godt med lønmodtagerne, og derfor giver denne gave.
Men er gaven finansieret? kan man godt med rimelighed spørge. For nu mangler der jo samlet set en halv milliard kroner i kassen, og de skal dækkes ind. Og det har vi ikke fået noget bud på.
Samtidig vil det også være rimeligt at stille spørgsmålet, hvor effektivt fagforeningerne egentligt driver deres virksomhed. Medarbejdere i fagforbundene tjerner faktisk nogle ret høje lønninger, og har som udgangspunkt nogle favorable pensionsordninger mv.
Det er helt i orden, at fagforeningerne også må konkurrere på ydelser. Og den konkurrence skal ikke være finansieret af det offentlige.
Det er positivt, at fagforeningerne gerne vil være med til at bekæmpe social dumping. Men det kan gøres meget mere målrettet end dette fradrag antyder. Ligesom man ikke skal straffe flertallet fordi en enkelt part har gjort noget forkert, så er det ikke ansvarlig økonomisk politik at give gaver til flertallet, hvis der er et enkelt problem der skal løses. Med mindre altså, - at man har en anden dagsorden i form at skaffe stemmer.
