23948sdkhjf

Storstrømmen i frit spil

Tiden er inde, hvor de tekniske løsningsmuligheder skal på bordet i forbindelse med udbud og opstart af den nye Storstrømsbro.

Vejdirektoratet, der er bygherre har meget fornuftigt valgt at lægge de tekniske løsninger ud i plenum, fordi man er klar over, at der kan være særdeles kompetente folk derude, der kan komme med nye løsninger, og som dermed kan bidrage til at få valgt en teknisk løsning, der er både stærk, økonomisk og fremsynet.

Således har man åbnet for en dialog med branchen om, hvilke løsningsmodeller der bør satses på, og det vidner om en moden bygherre, der godt er klar over at der kan være nogen, der er klogere end dem selv.

Selve dialogfasen har som sådan intet med selve udbuddet at gøre, og deltagere i dialogen står ikke stærkere i en senere prækvalifikationsfase, end andre gør.

Men set fra bygherrens side, er det meget fornuftigt at få branchen i tale om de forskellige muligheder der findes, og specielt fordi man ikke ønsker at udelukke noget på forhånd.

Når først udbudsmaterialet er skrevet, kan det i sig selv virke begrænsende og det kan man med denne dialog forud forsøge at forhindre.

Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark besidder store kompetemcer, når det gælder brobyggeri. Vi har en lang række eksempler på store og vellykkede projekter, og som internationalt sagtens kan måle sig med det allerbedste.

Derfor er det også med at udnytte de kompetencer vi har, og det handler også om at motivere danske virksdomheder til at deltage i konkurrencen i det omfang, vi har kapaciteten og kompetencen til det, så vi selv kan være med til at sætte et fingeraftryk på den nye bro, som bliver Storstrømmens nye vartegn i rigtig mange år frem.

Vi har stolte traditioner, som gerne skal holdes i hævd, så det er nu der skal spilles ind med løsninger og muligheder i en spændende dialog med bygherren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109