Arkitektens rolle i forandring
Den tekniske rådgivning er gledet fra arkitekterne og over til rådgivende ingeniører, og i stigende grad også til materialeleverandørerne, som sidder med stor fagteknisk ekspertise.
Entreprenøren har også fået en rolle som rådgiver - i det omfang, hvor entreprenøren inviteres med ind til bordet fra starten af et projekt.
Denne forandring er ikke ny, men den har konsekvenser på flere plan.
For det første skal arkitekterne nu i langt højere grad kæmpe om opgaverne på rent design og udformning, hvor man også tidligere kunne levere en egentlig ingeniørrådgivning med ind i konkurrenceelementet. Dermed har arkitekterne, delvist i hvert fald, spillet sig et kort af hænde.
Arkitektene har måttet sande at det gamle udsagn “viden er magt" er et faktum, og har man den ikke, ja så mister man magten - i dette tilfælde markedsandelene.
I mange situationer er der dog rigtig god fornuft i at den rådgivende rolle også ligger hos arkitekten, for det stiller nogle krav til, at design og teknik hænger sammen. Med andre ord tvinger det arkitekten til at levere et projekt, der både designmæssigt og teknisk faktisk kan bygges. Ved at splitte de to roller op, er der en stigende risiko for, at der designes byggerier, som enten ikke er bygbare, eller i værste fald skal ombygges og renoveres efter få år.
Omvendt er det, hvis man fra starten formår at sammensætte en projektorganisation, hvor alle parter er med fra start, det vil sige arkitekt, rådgivende ingeniør, bygherre, entreprenør og leverandører.
Her er der med det rette samarbejde virkeligt gode muligheder for at få den fælles viden til at spille sammen, og dermed opnå en meget højere produktivitet i hele fasen.
Dette giver ikke alene et bedre byggeri. Det giver langt færre fejl, og det betyder i sidste ende et meget bedre resultat på bundlinien.
