Unge har skelet til erhvervslivet
Rekordmange unge er blevet optaget på landets erhvervsakademier. Også DTU har optaget flere i år end sidste år
I hvert fald er rekordmange unge blevet optaget på landets erhvervsakademier og DTU.
På erhvervsakademierne har man aldrig haft flere ansøgere, og det samlede optag er øget med knap 10 procent i forhold til sidste år - og mange flere end tidligere har erhvervsakademierne som førsteprioritet. Samlet set er der i alt optaget 10.568 nye studerende på de ni erhvervsakademier.
Det glæder formand for Danske Erhvervsakademier, Johanne Gregersen.
- Det er glædeligt for både væksten og beskæftigelsen i samfundet, at så mange unge søger mod de erhvervsrettede uddannelser. Der har den senere tid været fokus på, at der i erhvervslivet er brug for faglærte med en højere uddannelse. Det har været en del af regeringens vækstplan, og det tyder derfor på, at de unge har hørt efter, siger hun.
På erhvervsakademierne, der udbyder bygningskontruktøruddannelsen og den nye byggekoordinatoruddannelse, ser man den øgede interesse som et udtryk for, at byggebranchen er blevet mere attraktiv.
- Der er begyndt at ske noget igen i bygge- og anlægsbranchen. Det smitter af på de unges valg. Der er mange, der gerne vil være med til at bygge Danmark op - man kan kalde det en trend. Det tiltrækker også de unge, at uddannelserne er målrettet den private sektor, siger Johanne Gregersen.
Flere pladser
På DTU er der adgangskvotienter på stadigt flere uddannelsesretninger. Alligevel er antallet af optagne ansøgere vokset med otte procent sammenlignet med 2013.
Således modtog 1.977 ansøgere i går besked om, at de er optaget på en af DTU’s 33 uddannelsesretninger. I alt modtog DTU næsten 6.000 ansøgninger, hvoraf 2.294 var førsteprioritetsansøgninger.
For at komme den ventede ingeniørmangel til livs har DTU oprettet ekstra studiepladser, forklarer Martin Vigild, dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø på DTU
- På grund af den store søgning til visse retninger og erhvervslivets behov for flere ingeniører har vi udvidet antallet af studiepladser og optaget flere studerende end planlagt på udvalgte retninger. Hvorvidt det er nok, er svært at spå om. Men det er et bidrag til at mindske manglen. Det betyder næppe, at vi undgår at få udenlandske ingeniører til landet. Men det er også kun en fordel, at gøre Danmark til et attraktivt arbejdssted for udenlandske ingeniører, siger han.
Tendens
Hos Dansk Byggeri glæder afdelingschef Louise Pihl sig over årets optag.
- Jeg ser det som et udtryk for, at de unge skeler til, hvor der er brug for arbejdskraft. Der har været et fokus på efterspørgslen på det tekniske område. Nu ser det ud som om, at der en tendens til, at de unge vælger efter, hvor der er job. Det fokus, der har været, har altså båret frugt, siger hun.
Louise Pihl er ikke i tvivl om, at den øgede søgning til erhvervsakademierne og DTU kommer byggebranchen til gode.
- Vi har et ønske om en endnu bedre uddannet arbejdsstyrke inden for byggebranchen. Derfor er det positivt, at der er flere, der gerne vil uddanne sig inden for byggeriet. Det kan være et udtryk for, at man kan se en fremtid i byggebranchen. En af forklaringerne kan også være, at der for tiden tales meget om store byggeprojekter som eksempelvis Femern, siger hun.
Lille fremgang
Ifølge de nye tal fra den koordinerede tilmelding er der optaget 926 nye studerende på bygningskonstruktøruddannelsen. Det er 35 flere studerende end sidste sommer.
Konstruktørforeningen håber derfor, at vinteroptaget til januar 2015 vil vise en større fremgang.
- Vi er glade for de mange, der vælger konstruktørvejen. Men det bekymrer os, at fremgangen ikke er større, og det kalder på en ekstra indsats fra alle dem, der vil udvikle den danske byggebranche, siger Gert Johansen, formand for Konstruktørforeningen.
Der mangler ifølge Konstruktørforeningen cirka 3.200 bygningskonstruktører og diplomingeniører til gennemførelsen af de store offentlige byggerier frem mod 2022.
På arkitektskolerne i København og Aarhus er optaget henholdsvis 200 og 159 studerende i år.
