23948sdkhjf

Tryghed starter med byplanlægning

Der er alt for lidt fokus på den indvirkning, bymiljøet har på kriminalitet og tryghed. Ny guide til byplanlæggere giver gode råd til, hvordan man skaber mere trygge byer
Den måde, vi designer og planlægger byerne på, kan bidrage til at nedbringe kriminaliteten og skabe større tryghed – eller det modsatte.

Den moderne byplanlægning har for eksempel medført, at det er blevet nemmere at begå forskellige former for kriminalitet uden at blive opdaget.

Derfor udgiver Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden nu en guide til byplanlæggere med gode råd til, hvordan man skaber trygge byer.

- Mange nybyggede villaområder "vender ryggen" mod det offentlige rum og afgrænser sig med høje hække. Det betyder, at der ikke er noget liv i områderne, og at beboerne ikke kan kigge ud og holde øje med, hvad der sker i deres område. Det giver gode arbejdsvilkår for indbrudstyve, fordi de kan arbejde i det skjulte. Det er blot en af de tendenser, man kan tage højde for i byplanlægningen. Byplanlæggere sidder derfor med nøglen til at løse nogle af de kriminalitetsproblemer, der fylder meget i statistikkerne, siger Karsten Nielsen, der er projektleder i DKR og TrygFonden.

Tryghed i strategierne

Igennem tre år har fem kommuner deltaget i et pilotprojekt, hvor de har arbejdet med kriminalpræventiv byplanlægning.

Det er der kommet en række gode eksempler og anbefalinger ud af. Disse anbefalinger udbreder DKR og TrygFonden nu til andre kommuner, som ønsker at arbejde systematisk med tryghed og kriminalitetsforebyggelse i deres byer.

Ballerup, Aarhus, Esbjerg, Kalundborg og Guldborgsund har som pilotkommuner arbejdet på forskellige måder med kriminalpræventiv byplanlægning. I Ballerup har man under projektforløbet for eksempel udskrevet en arkitektkonkurrence, der skal skabe mere tryghed i Skovlundes bymidte. Ballerups fokus er at ændre bygningerne fra at være lukkede og anonyme til at blive åbne og aktive. Husene vender nemlig bagsiden ud mod bymidten, og det skaber områder med ingenmandsland.

I Aarhus fokuserer man blandt andet på en omdannelsesplan for Gellerupbebyggelsen. Esbjerg ser på et boligområde i udkanten af byen og deres parkpolitik; Kalundborg har integreret tryghed i kommuneplanen og inddrager tryghed tidligt i planprocesserne, og endelig arbejder Guldborgsund med borgerinddragelse i udvikling af bydelen Nørrebro.

Guide til byplanlæggere

Eksemplerne fra de fem kommuner er nu samlet i en guide, som byplanlæggere i andre kommuner kan bruge i deres arbejde.

I guiden er der eksempler på, hvordan man med konkrete formuleringer kan indarbejde tryghedsaspektet i kommuneplaner, lokalplaner, masterplaner, sektorplaner, konkurrencemateriale, arkitekturpolitik m.m., ligesom der er eksempler på screeningsskemaer, der kan bruges som tjeklister i det tryghedsskabende arbejde.

I guiden er der desuden en beskrivelse af sammenhængen mellem bymiljøet og kriminaliteten og forslag til otte gode planlægningsprincipper.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203