23948sdkhjf

Færre tager et AMU-kursus

2013 havde det laveste antal AMU-kursister i mange år. Ny kampagne sætter fokus på AMU’s styrker.
I 2009 var AMU på sit højeste med mere end en million kursister. Nu viser tal, at hele 41 procent færre tog et AMU-kursus i 2013.

- En af de ting, der kan have påvirket AMU-aktiviteten er, at vi i de seneste år har haft øget fokus på at stoppe misbrug af AMU og VEU-godtgørelsen, og det kan have haft en effekt på aktiviteten, forklarer fuldmægtig Jakob Overgaard Jørgensen fra Undervisningsministeriet.

Tidligere i år fik Danmarks næststørste rengøringskoncern Forenede Service spalteplads, fordi de havde snydt med VEU-godtgørelsen for millioner.

I 2011 rullede en lavine af sager om misbrug med offentlige tilskud til AMU. De negative historier er mange, og det gør en kampagne for AMU op med.

- Med kampagnen Oplev AMU ønsker vi at sætte fokus på de mange gode oplevelser, der er med AMU og dermed vise de styrker, der ligger i AMU-systemet, siger Thea Jepsen, der er projektleder på Oplev AMU.

Kampagnen sætter fokus på kursisternes oplevelse af AMU, men også på hvad virksomhederne får ud af at opkvalificere deres medarbejdere gennem AMU.

Påvirket af finanskrise

Faldet i AMU-aktiviteten skyldes ikke kun negativ omtale, men kan ifølge Jakob Overgaard Jørgensen også være påvirket af både politik og finanskrise.

- I 2010 blev VEU-godtgørelsen reduceret fra 100 procent til 80 procent af højeste dagpengesats, satserne for kost og logi samt befordring blev reduceret, og der blev indført fuld deltagerbetaling for personer med en videregående uddannelse, forklarer Jakob Overgaard Jørgensen.

Finanskrisen kan også have haft påvirkning på tallene, da der som følge af finanskrisen er sket et fald i antallet af beskæftigede, og dermed færre potentielle kursister.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093