23948sdkhjf

Er der vilje er der vej

De store projekter kører så småt i stilling. Nogle er længere fremme end andre, og det viser sig nu, at det faktisk godt kan lade sig gøre at lave aftaler med de involverede parter om uddannelsestilbud til de unge, der gerne vil ind i bygge- og anlægssektoren.

Det er altid bedst, så længe det kan foregå ad frivillighedens vej, for så er motivationen jo nok størst. Når når det er sagt, så er et lille puf i den rigtige retning også i orden. Med blandt andet ved at lave aftaler om et vist antal uddannelsespladser, for der er vitterligt mange opgaver der skal løses, blandt andet på Femern, som unge kan lære en masse af at være med til.

At en række af uddannelsesaftalerne så laves som kortere aftaler, er selvfølgelig også i orden, for det er bedre end ingenting.

Virksomhederne har overordnet en meget stor forpligtelse til at løfte uddannelsesarven videre til næste generation. Det er det, hele vort samfundssystem bygger på, nemlig at unge skal lære af de ældre.

Derfor er det også uacceptabelt, når store koncerner, danske eller udenlandske, ikke mener at følge sig forpligtet af dette mantra. Derfor er det godt at stille krav. Det er dog lige så vigtigt, at kravene så honoreres i form af kvalitet i det, der tilbydes de unge. Tiden skal bruges fornuftigt, og selv om der kan være tale om en kortere uddannelsesaftale, så kan netop det ophold eller den tid på en byggeplads være af afgørende betydning for den unge for at komme videre.

Af lige så afgørende betydning er det, at uddannelsesinstitutioner og andre parter i systemet er indstillet på den fleksibilitet, der skal være for at tingene kan lykkes. Det er ikke holdbart bare at stille ublu krav, og heldigvis er det heller ikke, hvad der sker. Derimod lader der til at være vilje til at gøre noget ved sagen - og det er der alt andet lige stor kvalitet i.

Licitationens redaktion ønsker hermed alle en rigtig god sommer, da nærværende papirudgave holder sommerlukket de næste tre uger. Vi er dog hele tiden at finde på www.licitationen.dk med løbende opdateringer. Chefredaktøren
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111