En mærkesag for K
Det har i de seneste mange måneder ellers været svært for det lille borgerlige parti at finde fodfæste - i en tid hvor regeringen fører borgerlig politik, og partiet Venstre har været ude i et alvorligt politisk stormvjer.
Så de politiske meldinger, der er kommet fra de konservative, er ganske enkelt druknet i mængden.
Og det er lidt af den omvendte verden. For de Konservative vil have skatterne ned, men den røde fløj vil have dem op. Det burde egentligt være omvendt, for som det er, så er det med denne melding et blåt parti, der tager den lille mands side, mens den røde fløj nok mener at folk har råd til at betale lidt mere i skat fra bunden af.
De tekniske beregninger omkring PSO-afgiften skal vi ikke her bruge for meget tid på, andet end at sænkningen af den skulle finansieres af den højere bundskat.
Men det der i realiteten kan ske, og som De Konservative formentligt frygter, er, at den hævede bundskat i virkeligheden er med til at finansiere et højere offentligt forbrug, og set i dét lys, så er det en borgerlig reaktion, der virker reel.
For lige præcis på dét punkt er den siddende regering ikke spor borgerlig. Man arbejder med en voksende offentlig sektor, som hvis den skal realiseres, koster rigtig mange penge at holde i gang.
Her står K mere stejlt end Venstre, som mener at man bare skal passe på, at den ikke vokser for meget.
Det kan se ud som om K og Lars Barfoed vejrer lidt morgenluft og nu ser en chance for at komme lige mere frem i rampelyset.
Venstre har ovenpå sin interne lederkrise haft meget travlt med at komme med i aftaler, og det kan godt se ud som om, at man ikke helt har fået tænkt tingene igennem. Der er i hvert fald tale om en kovending i forhold til skatten.
