23948sdkhjf

Milliardunderskud i Pihls konkursbo

Kuratorernes statusopgørelse viser, at der er anmeldt krav på 5,3 mia. kroner mod Pihls konkursbo
Kravene mod konkursboet efter entreprenørkoncernen E. Pihl & Søn A/S vokser og er nu oppe på knap 5,3 mia. kroner.

Det fremgår af den cirkulæreskrivelse, som kuratellet efter Pihl netop har udsendt med en redegørelse for konkursboets forhold.

De samlede passiver er opgjort til 5,258 mia. kroner, hvoraf de simple krav er alene 4,7 mia. kroner.

Aktiverne er opgjort til 227 mio. kroner. Dermed er passiverne vokset og aktiverne skrumpet, siden kuratorerne udsendte den seneste cirkulæreskrivelse for et halvt år siden.

Kurator Henrik Steen Jensen fra Holst Advokater oplyser, at selv om de simple krav er opgjort til 4,7 mia. kroner, er det kuratorernes vurdering, at de relevante simple krav ender i størrelsensordenen 2,2 mia. kroner.

Han gør opmærksom på, at den samlede opgørelse er behæftet med betydelig usikkerhed, både i opadgående som nedadgående retning.

- I en lang periode endnu vil der være forhold, der giver usikkerhed. Der kan således anmeldes erstatningskrav fra byggerier, eksempelvis i forbindelse med et- eller fem års gennemgang. Samtidig er boet involveret i en række joint ventures i udlandet, som der er usikkerhed omkring, siger Henrik Steen Jensen.

Krav fra 270 ansatte

Konkursboet har modtaget krav fra 270 tidligere medarbejdere om i alt 208 mio. kroner. Dette økonomiske krav vil uden tvivl falde, vurderer Henrik Steen Jensen.

- Alle timelønnede har fået fuld godtgørelse i LG, så der er alene tale om funktionærer, der har anmeldt deres krav til konkursboet. Deres krav vil blive justeret ned, når de er delvis honoreret af LG. En række medarbejdere har i første omgang alene anmeldt deres krav til LG. De vil senere kunne anmelde restkrav i boet, siger Henrik Steen Jensen.

Ifølge cirkulæreskrivelsen er der en lang række problemstillinger omkring krav fra tidligere medarbejdere. Det gælder blandt andet udenlandske medarbejdere og forholdet til udenlandske garantiordninger og krav på ledergodtgørelse.

Kuratorerne forventer, at der er udsigt til dividende til de priviligerede krav, det vil sige lønmodtagerkravene, mens dividende til de simple kreditorer “afhænger af verserende tvistesager samt joint venture-andele og udfaldet af de endnu ikke afsluttede omstødelsesundersøgelser".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094