23948sdkhjf

Konjunkturerne driller

Det er langt fra ligegyldigt, hvor man spørger i Danmark, når spørgsmålet går på troen på fremtiden.

Der er meget store sektormæssige og regionale forskelle på, hvordan man ser på fremtiden, og tager man udgangspunkt i den øjeblikkelige situation i virksomhederne, så er det jo den, der ligger til grund for vurderingen af, hvordan det ser ud for de kommende måneder.

Og deraf kan det ikke overraskende konkluderes, at det er for tidligt at tale om et reelt opsving. Ganske vist går det lidt bedre, men virksomhederne i mange dele af landet, og især inden for visse sektorer er meget forsigtige med at sige, at det går godt. For ordrebøgerne bugner ikke just. Horisonten indenfor nogle fag, for eksempel murerfaget, er meget kort, når det gælder ordrer.

Så der er stadig brug for incitamenter, der kan hjælpe sektoren i gang. Det er fortsat det private byggeri, der halter bagefter, og i den sammenhæng skal man se helt bort fra de store byggekraner i de store byer. For virksomhederne i provinsen kan ganske vist i nogle tilfælde finde vej hertil, men det kniber stadig gevaldigt med en reel fremgang i provinsen.

Man kan håbe, at det er for noget bedre, at man har fjernet Boligjobordningen. Nu er den væk, så det skal ikke diskuteres, men et grønt eller energivenligt alternativ med en helt ny profil er der fortsat brug for. Det er nemlig fortsat et faktum, at 40 procent af vort samlede energiforbrug kommer fra vore huse, og her kunne der godt bruges nogle kræfter på at være med til at sænke CO2-udledningen og energiforbruget. For kritiske røster mener jo faktisk, at vore klimamål er uopnåelige frem mod 2020, hvis der ikke gøres noget.

Det er ekstremt vigtigt at få mere gang i det private byggeri igen. Her trækkes det store læs, når det gælder beskæftigelse, og dermed sparede udgifter til dagpenge og flere skatteindtægter.

Problemet har hidtil været bankernes manglende tro på virksomhederne, men det må løsnes op, så banker og finansieringsinstitutter igen kan se fornuften i at lade penge arbejde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094