Huset er brandmandens fjende
Brandfolk frygter nye byggematerialer og de mange kemiske og lettere produkter, der får gulve til at briste og som udløser dødelige røggasser.
Eller sagt på en anden måde: hvor en lille flamme i en papirkurv i 1950 var 15 minutter om at udvikle sig til en fuldfed brand - som krævede resolutte brandfolks tilstedeværelse - er tiden fra første ildudbrud til en altødelæggende brand i dag reduceret til tre minutter.
Forklaringen er billigere, lettere og mere kemifyldte byggematerialer, der - i modsætning til gamle dages mursten, beton og solide træbjælker - i dag består af blandt andet celleplastisolering, polystyren og andre syntetiske materialer. Herunder brandhæmmere, der ironisk nok udvikler yderst giftig (og måske kræftfremkaldende) røg.
Flere storbrande i udlandet har med skræmmende og dødelig udgang vist, hvor galt det kan gå. De lettere gulvmaterialer og de høje temperaturer, som moderne tætte bygninger genererer, har fået gulvene til briste under brandfolk, som i deres tunge udrustning trænger ind i bygningerne.
Gulvene giver efter
- I USA døde seks brandfolk på et år på den måde. Derfor blev der sat en undersøgelse i gang. Og den og andre viser, at moderne byggemetoder ikke er på brandbekæmpernes side. Tværtimod. Gulvkonstruktioner holder i dag i kun seks minutter, ikke 30 som tidligere, siger Birgitte Messerschmidt, public affairs manager i Rockwools Fire Safety-afdeling.
Hun talte ved det velbesøgte arrangement også på vegne af den europæiske organisation Firesafe Europe, en sammenslutning af blandt andet store isoleringsvirksomheder, der arbejder for energieffektivitet og brandsikring i ét.
- Der er flere risikofaktorer end man tror. I Sverige er isoleringsmaterialer i polystyren meget populært, og ved en stor brand i en boligblok Berlin i 2005 spredte en lille brand i et tv sig med rekordfart til hele bygningen via facadesystemet. Og uden at tale på andres vegne mener jeg nok, at brandsikkerhed for arkitekterne i deres skitsering af bygningerne nok lidt er “den irriterende ting, vi også lige skal klare". Det kan opfattes som den ekstra ting, der skal lægges oveni. Og hvis man ikke har taget højde for det i starten af sit design, kan det blive et problem, siger Birgitte Messerschmidt til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Hun opfordrer endnu flere bygherrer og arkitekter til at få tænkt brandsikkerhed ind i den tidlige del af designfasen.
En falsk tryghed
- Men om der er en egentlig bevidsthed om risikofaktorerne, kan jeg godt være stærkt i tvivl om. Det handler jo desværre om, at mange oplever en falsk tryghed og tænker: hvis materialerne er godkendte, må de også være sikre. Men man glemmer samspillet mellem de forskellige faktorer og at byggematerialer og byggemetoder har ændret sig voldsomt over de seneste år, siger hun.
Birgitte Messerschmidt tilføjer, at byggebranchen og de planlæggende bør være mere opmærksomme på materialer, så der ikke opstår giftig røg fra både inventar og byggeprodukter.
- At man som i Karlskrona i Sverige bygger et facadesystem baseret på polystyren inviterer til problemer, hvis der opstår brand. Og så bør man også tænke på den udprægede brug af mekanisk ventilation. Ved en stor hotelbrand i USA døde folk langt væk fra branden - på deres værelser - fordi giftig røg blev fordelt gennem ventilationssystemet. Kun 25 procent af de, der dør ved en brand, omkommer i flammerne. Resten dør af røgforgiftning. Derfor kan jeg undre mig over, at nødudgangs-skilte fortsat bliver placeret over dørene og ikke i gulvhøjde. For hvor er det røgen søger hen, så folk ikke kan se exit-skiltene? Den søger opad, siger hun.
For meget varme
At brandfolk har noget at frygte bekræftes af seniorforsker hos SBi, Lars Schiøtt Sørensen, som har undersøgt, hvorfor brande i moderne energioptimerede bygninger undertiden har været meget voldsomme.
- Der er kommet helt nye spilleregler, og brandfolkene bliver ofte tabere. For eksempel er det ikke altid, at moderne trelagsvinduer går i stykker ved brand, og i højisolerede bygninger bliver brandene “for varme". Det giver en ubehagelig cocktail, når giftige røggasser udvikler sig fra syntetiske materialer og flammehæmmere. For når vi nærmer os 500-600 grader antændes røggaslaget, siger Lars Schiøtt Sørensen.
Sammen med et hold på Aalborg Universitet arbejder han med projektet “No Flame", der forsker i den giftighed, som blandt andet flammehæmmere fører med sig.
