Der er masser af bundlinje i viden om vand

I en årrække er globale investorer blevet kædet sammen med uetiske forretningsmodeller og tunnelsyn på bundlinjen. En kritik, der implicit understreger, at investorer ikke tager højde for vand-, miljø- og klimaforholdene i de virksomheder, der i sidste ende skal tjene investeringen hjem igen. Den kritik burde man genoverveje. I min optik har investorerne fået øjnene op for, at der er væsentlige risici forbundet med virksomheder, der ikke er bevidste forandringer af de strategiske forudsætninger som er forbundet med vand, miljø og klimaændringerne – og omvendt at der er grønne muligheder i virksomheder, der anvender disse risici til strategisk produkt- og virksomhedsudvikling.

Det er i stigende grad blevet en selvfølge for investorer at tage disse forhold med i deres betragtninger, da vand, miljø og klima kan have en enorm indflydelse på virksomhedernes nuværende og især fremtidige drift. Driftsspørgsmål, der udmøntes i forhold til værditab ved oversvømmelser, ressource-knaphed men også en væsentlig brandinggevinst eller risiko – alt efter virksomhedens ageren.

At vand- og klimaændringer udfordrer de strategiske forudsætninger for virksomhedsdrift, og i øvrigt sender store landområder i gulvet, har vi her i løbet af vinteren igen set eksempler på i form af stormen Bodil og vintermånedernes oversvømmelser i Sydengland.

Set fra min position repræsenter investorernes tørst på informationer et hul i skyerne, på en ellers mørk horisont. En del af æren skal tillægges World Economic Forum, der nu på tredje år har placeret ressourceknaphed i forhold til vand i top 3 over globale økonomiske risici.

Og Carbon Disclosure Project (CDP), der repræsenterer 750 globale investorer, har i flere år foretaget analyser af børsnoterede virksomheder med henblik på investeringsrisici. I den forbindelse er det interessant at læse, at CDP’s seneste vandrapport fra 2013 viser, at omtrent 70 procent af G500-virksomhederne oplyser at vandrelaterede risici, påvirker deres forretning.

Her skal også de danske børsnoterede koncerner med global tilstedeværelse være fremme i skoene. At blive kigget i kortene når det kommer til vand- såvel som andre miljø- og klimaforhold, bliver snart lige så almindeligt som at få analyseret sin bundlinje.

Det kan blive en god forretning at arbejde strategisk med vand

Der er god forretning i at forholde sig til spørgsmål om vandrisici, før det bliver stillet – af naturen, forbrugeren eller investoren. Der foreligger en gylden mulighed for enhver virksomhed, der ønsker at positionere sig favorabelt i forhold til investorer, forbrugere og meningsdannere. Vand skal "flytte ind i direktionsgangen", således at man i den strategiske planlægning spørger sig selv:

- Har vi vand nok i den rette kvalitet på alle vores produktionssites?

- Vil vores omdømme ikke styrkes ved, at vi udnytter vandressourcerne effektivt og udleder spildevand på den mindst skadelige måde?

- Hvordan kan vi reducere vores produkters vandforbrug i hele deres livscyklus?

- Hvad er risikoeksponeringen for oversvømmelser af vores produktionsapparat? Har vi effektive beredskabsplaner?

- Er vi eksponeret for forbrugerboykots på grund af utilstrækkelig spildevandsrensning i sårbare by-, land- og naturområder?

Kapitaliserer man ovenstående strategiske risici vil man opdage, at den sande værdi af vand ikke blot handler om omkostninger til indkøb og afledning. Det, der på kort sigt kan virke bedst og billigst, vil på lang sigt potentielt skabe problemer.

I denne kontekst er det derfor bidende nødvendigt, at man som international virksomhed stiller sig selv de ovenstående spørgsmål som en del af den strategiske planlægning på lige linje med anvendelsen af andre naturlige ressourcer. Det handler ikke bare om CSR og god klimasamvittighed. Det handler om evnen til at skabe sikkerhed for investorerne, sorte tal på bundlinjen samt et godt omdømme blandt kunder, NGO’er og strategiske interessenter.