Choose language Home > Article displaySkip Navigation Links Thursday 23 May 2013
Advertising / Contact  

Letbane bør erstatte metro
9 May 2012 / Anlæg / Af Torben Kragh
Print Tip Debat
Letbane til Nordhavn i København er billigere og bedre end metro, mener Rådet for Bæredygtig Trafik
LETBANE
Der bør bygges letbane til Københavns Kommunes fremtidige udviklingsbydel Nordhavn i stedet for metro.
Det skriver Rådet for Bæredygtig Trafik i en henvendelse til såvel Københavns Kommune som Transportministeriet som følge af transportminister Henrik Dam Kristensens (S) opbakning til en metroafgrening til Nordhavn.
I henvendelsen skriver Rådet for Bæredygtig Trafik, at det undrer, at en letbane tilsyneladende ikke har været på tale til Nordhavn.
- Prisen på en km letbane er ca. 150-200 mio. kr., mens en km metro i København koster ca. en mia. kr. Alene prisforskellen gør det uansvarligt ikke at undersøge letbanemulighederne nærmere. Den kommende bydel i Nordhavn vil få en størrelse, der nemt kan betjenes af en letbane på jordoverfladen, hedder det i henvendelsen.
Rådet mener, at en letbane meget bedre end en metro kan falde ind i miljøet og mere fleksibelt kan udbygges i takt med byggeriet. Man mener også, at letbanen på grund af mindre afstande mellem stoppestederne vil give befolkningen bedre service.
Mulighed for forlængning
Rådet for Bæredygtig Trafik mener imidlertid, at den største fordel ved letbaneløsningen er mulighederne for at forlænge letbanen fra Nordhavn til for eksempel Tuborg og Hellerup via Østerbrogade og Strandvejen samt via Blegdamsvej, Fredensgade, Nørrebrogade, Nørre Voldgade, Hovedbanegården, Carlsberg til Hvidovre Hospital.
I skrivelsen opfordrer Rådet for Bæredygtig Trafik til, at hele spørgsmålet om metro contra letbane til Nordhavn tages op til drøftelse i den trængselskommission, som regeringen nedsætter, og at beslutningen om anlæg af selve metrolinjen til Nordhavn afventer kommissionens løsningsforslag,
Man er dog indforstået med, at afgreningskammeret på Cityringen til en Nordhavnsmetro under alle omstændigheder anlægges i forbindelse med etableringen af Cityringen.
Det vil spare cirka 300 mio. kr. i forhold til senere anlæg.
Projektet sendes i øvrigt i egentlig offentlig høring sidst på året.
 
 
Show original picture
Alene prisforskellen mellem en letbane og en metroløsning gør det uansvarligt ikke at undersøge mulighederne for en letbane til Nordhavn, mener Rådet for Bæredygtig Trafik. På billedet ses letbanen i Göteborg. (Foto: colourbox.com)
 Topic: LETBANE
16 April 2013
Stort skridt mod Ring 3-letbanen
18 March 2013
Ny Ring 3-letbane får sit eget tracé
13 February 2013
Letbaner skal løse trængselsproblemer
07 December 2012
Internationalt felt i kamp om letbane
19 September 2012
Letbane fra Vestegnen til lufthavnen under lup
14 September 2012
Letbane i Odense er kommet nærmere
Tip a friend...
Your name:
*
Your email:
*
To email:
*


0
Post a comment!
Here you may express your opinion.
In order to participate in the debate, you must be logged in.
If you are not a registered user, you can create a new account by following this link. The registration process only takes a minute.
LOG IN
Email:
Password:
Remember me
New user
Forgot password
No comments posted yet.





All material on this site is protected by the law regarding copyright. Pictures and text may not be copied, sold or distributed further without permission.
Licitationen is part of Danske Fagmedier ApS
Marielundvej 46 E, DK-2730 Herlev | Tel: +45 70 15 02 22 | Fax: +45 44 85 10 13 | Email:
info@licitationen.dk