Tæring efter næring
Den slags nyheder kan man såmænd ikke få nok af. Men på den anden side er der ikke grund til jubel, for et underskud i år på 75 mia. kr. og næste år på 35 mia. kr. viser med al tydelighed, at politikerne ikke evner at sætte tæring efter næring i den aktuelle situation.
Skulle der have været balance i statens budget næste år, ville det svare til, at der skulle opkræves ekstra 13.600 kr. pr dansker fra spæd til olding. I stedet gældsætter man samme borgere med tilsvarende beløb. Næste år bliver gældsætningen pr. borger så 6.300 kr. pr. dansker.
Det burde ikke komme overraskende, at Enhedslisten straks er ude med krav om, at der bruges endnu flere penge på de offentlige budgetter, og at verdens største offentlige sektor gøres endnu større. Det understreger kun det umulige i det nuværende regeringsprojekt.
På den anden side er det pinligt at se Venstre forsøge at give indtryk af, at den tidligere regering optrådte mere ansvarligt end den nuværende.
Kendsgerningen er at den tidligere regering med Venstre på både statsministerposten og finansministerposten øgede de årlige offentlige udgifter i størrelsesordenen 80 mia. kr., ligesom antallet af offentligt ansatte steg voldsomt. Venstre optrådte økonomisk akkurat lige så ansvarsløst, som tidligere socialdemokratiske og borgerlige regeringer.
Skal der balance i de offentlige budgetter, kommer politikerne ikke uden om at sætte tæring efter næring. Der skal findes besparelser på både overførselsindkomsterne og den daglige drift. Det sidste kan klares ved effektiviseringer, men når det gælder overførselsindkomsterne bliver man nødt til at se på incitamentsstrukturen.
Tal fra Nordisk Ministerråd viser, at den danske kontanthjælp ligger langt over, hvad der udbetales i de andre nordiske lande. Tusinder af kontanthjælpsmodtagere har mindre end 50 kroner ekstra om dagen ved at tage et job i stedet for at lade andre forsørge sig. Og det siger vel næsten sig selv, at det ikke øger motivationen til at påtage sig et lønnet arbejde med mindre man i forvejen har interesse i frivilligt, ulønnet arbejde.
En god begyndelse vil være at lade overførselsindkomsterne inflationssikre i stedet for at lade dem følge lønstigningerne på det private arbejdsmarked. Dog med den klausul, at stigningen aldrig må være højere end lønstigningen, der i disse år betyder faldende realløn.
