23948sdkhjf

Brølstærk rendegraver fra Terex

Maskinhuset A/S får snart leveret en sending spritnye Terex TLB 990 rendegravere, som gør sig på styrke, miljøvenlighed og alsidighed. Terex er også stærk på rendegravere. Og netop styrken er kodeordet for den nye TLB 990, som med sin 4 hjulsstyring kan begå sig i et ethvert terræn. Krabbestyring er en anden funktion, som sikrer, at maskinføreren kan navigere med rendegraveren på selv trange byggepladser.

- Maskinens venderadius er værd at nævne – kun 7,3 meter over hjulene. Rendegraveren kan stort set vende rundt på en tallerken," markerer salgschef Tommy Bergmann fra Maskinhuset A/S i Lund ved Horsens.

Maskinen er udstyret med hydraulisk udskydelig gravearm og med en gravedybde på 5,64 meter. Skovlen kan skubbe/løfte 32 procent mere end forgængeren. Terex’ velkendte læsseramme med den kraftige kipcylinder er en af de få ting, der ikke er udskiftet. Den ny rendegraver følger op på den tidligere lancerede model TLB 890 med 2 hjulsstyring og erstatter de "gamle" modeller: 970 Elite og 980 Elite, som udgår af produktionen.

- TLB 990 er på mange måder en nyudviklet rendegraver, hvor Terex bl.a. har forbedret transmission, hydraulik og kabine. Maskinførerens udsyn er blevet forbedret, det samme er betjening med hydraulisk joystickstyring eller med stænger for graveaggregat, oplyser Tommy Bergmann. Terex TLB 990 rendegraver er udstyret med Perkins 100 hk Tier 4i dieselmotor, som i forhold til forgængeren er forbedret mht. brændstofforbrug og kørehastighed (39,5 km/t).

"Det er en brølstærk og solid rendegraver, som kan udføre langt flere opgaver i forbindelse med landbrug, byggeri og anlægsarbejde, end vi er vant til at se. Maskinen er født fleksibel og alsidig – en rigtig allrounder," siger Tommy Bergmann.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094