Voldgift afgør akkordregulering
Faglig voldgift skal afgøre, om malersvendenes prislister skal reguleres i overenskomstperioden
På malerområdet endte overenskomstforhandlingerne i sidste måned med et sammenbrud, og efterfølgende blev malernes overenskomst samlet op gennem forligsmandens mæglingsforslag. Derved får malerne samme regulering af timelønnen som på de øvrige beslægtede overenskomster.
Spørgsmålet er imidlertid, om akkordsatserne også skal reguleres i løbet af den treårige overenskomstperiode. Arbejdsgiverne siger nej, lønmodtagerne siger ja. De har ikke kunnet blive enige på et organisationsmøde. Der skal derfor en faglig voldgift til at afklare spørgsmålet.
Normal- eller minimalløn
Kort sagt skal en voldgift afklare, om maleroverenskomsten er en normalløns- eller en minimallønsoverenskomst. På minimallønsområdet er der ifølge mæglingsforslaget ikke indarbejdet nye satser for prislister og arbejde i akkord, mens det af mæglingsforslaget fremgår, at betalingen ved arbejde i akkord på normallønsområdet hæves tre gange i perioden.
- Vi har sådan set fået det afklaret én gang tilbage i 1985, hvor en voldgift slog fast, at vores overenskomst er at betragte som en normallønsoverenskomst, og i 1991, da vi også blev omfattet af et mæglingsforslag, skete der regulering af prislisterne. Der er ikke sket nogen ændring af vores lønsystem siden, så vi mener ikke situationen i dag er forskellig fra begyndelsen af 90’erne, siger Jørn Erik Nielsen, forbundsformand i Malerforbundet.
Stor udvikling siden
Danske Malermestre anerkender, at der ligger en voldgiftskendelsen fra 1985 på området.
- Der er imidlertid løbet meget vand i åen de seneste 30 år. Der er sket en enorm udvikling i faget. Vi mener, at vores overenskomst er atbetragte som en minimallønsoverenskomst lige som de andre på byggeområdet, og vi mener, at vi skylder alle at få afprøvet forholdet, siger direktør Ole Draborg.
Voldgiften er ikke berammet.
Derimod kan blikkenslagere og vvs’ere for andet overenskomstperiode i træk se frem til ikke at få reguleret akkordsatserne. Det skyldes, at vvs-området på ny ikke selv kunne forhandle en overenskomst på plads og blev omfattet af mæglingsforslaget samt at parterne er enige om, at overenskomsten skal betragtes som en minimallønsoverenskomst.
- Det er ærgerligt og også urimeligt. Konsekvensen er imidlertid også, at hvor der udvikles ny teknologi og nye arbejdsmetoder, så bliver det ikke diskuteret og så tager svendene den indtægtsfremgang, det kan give anledning til, siger Max Meyer, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet.
