Kæden igen-igen
Men en indførelse af et kædeansvar som det er beskrevet i direktivet, er åben for tolkning. Det er i hvert fald langt fra alle der er enige i, at der er tale om et fuldt kædeansvar, som det er beskrevet i direktivet.
Som vi jo ved flere lejligheder her i avisen før har bemærket, så er indførelsen af et direkte kædeansvar langt fra uden problemer, og det vil formentligt med føre en mindre tumultagtig juridisk hårdknude, som der vil skulle bruges nogen tid på at løsne op.
For det man rent faktisk indfører, er én virksomheds pligt til at stå inde for, hvad en anden virksomhed laver, og det er der en række danske grundfæstede love, der går imod.
Man er jo ikke forpligtet som sådan udover den juridiske enhed, man selv er ejer af, eller arbejder for. Man kan selvfølgeligt aftale andet jvf. Aftaleretten, men det er på frivillig basis. Men at indføre en pligt til at blande sig i andre juridiske enheders forpligtelser, eller at skulle stå inde for, hvad andre juridiske enheder, - eller virksomheder om man vi, ligger ikke lige for.
Det er en en ny retsstilling, - og et ikke helt ubetydeligt problem, som juristerne kommer til at sidde med, - og ikke mindst bruge mange dyrt betalte timer på. Som også før nævnt er et andet problem at mindre virkomheder udelukkes fra at medvirke i opgaverne, fordi de skal stille større garantier overfor det ansvarlige led i kæden. Dette er ikke fordrende for konkurrencen - og vil defor ende med et dyrere byggeri for bygherren.
Det er fint at være en del af et stort fællesskab, hvor man søger at ensarte, men det er dog fortsat tilladt at være kritisk overfor ordninger, der kan begrænse virksomhedernes ret til at agere. Selvom grundtanken om et kædeansvar er god nok, fordi den giver mulighed for anktioner overfor social dumping, så er der lige det dér med retsstillingen og konkurrencen.
