Bygherrer kommer København i møde
Københavns Kommune har trods et stort vedligeholdelsesefterslæb gjort meget for at klarlægge problemerne, så arbejdet kan prioriteres - i modsætning til mange andre af landets kommuner, mener direktør i bygherreforeningen Henrik Bang
Som Licitationen - Byggeriets Dagblad kunne fortælle i onsdags, betyder især det udvendige efterslæb ofte akutte vedligeholdelsesbehov, der ifølge kommunens sagsfremstilling, udhuler midlerne til planlagt vedligehold.
Så måske er det på tide, at man fra politisk side prioriterer renovering højere end tilfældet er i dag.
Det mener i hvert fald Bygherreforeningen, der peger på en ny analyse udarbejdet af KLs blad Momentum på baggrund af tal fra Eurostat. Den viser, at Danmark ligger i bunden sammenlignet med de andre EU-lande, når det kommer til offentlig vedligeholdelse.
Og følgerne af manglende renovering er ganske markante. Blandt andet vurderer Dansk Byggeri, at det er op til 30 procent dyrere at genoprette bygninger frem for at vedligeholde løbende. Og det er desværre normalt, at de skader, der er dyrest at udbedre, er skader, der har været synlige i lang tid, men som har fået lov til at udvikle sig til alvorlige skader på grund af manglende vedligeholdelse.
Midlerne udhulet
Københavns Ejendomme har opgjort efterslæbet i kommunens ejendomsportefølje til svimlende 3,6 mia. kroner.
Bygningsmæssigt er København, med direktør i Bygherreforeningen Henrik Bangs ord, "på mange måder en stor butik", så at mængden af vedligeholdelsesopgaver er omfattende – som kommunen har skrevet i en sagsfremstilling til Borgerrepræsentationen – overrasker ham egentlig ikke.
Henrik Bang fremhæver til gengæld, at København Kommune har været ganske aktiv med at få overblik over opgaverne - til forskel for flere andre af landets kommuner – men også at det er bekymrende, når andre vedligeholdelsesopgaver udhuler midlerne til planlagt vedligehold.
- Det er med fakta, det starter, når man vil rette op. Overblik giver mulighed for at prioritere midlerne og vurdere konsekvenserne, men i sidste ende er det en politisk beslutning om man vil bygge nye cykelstier, satse på grønne byrum i klimaindsatsen eller opgradere bygningsvedligeholdelsen, siger Henrik Bang og tilføjer:
- Det bedste er at fremlægge fakta, så man får problemerne frem i lyset. På den måde klarlægger man størrelse og konsekvenser, siger han.
I kommunens budget for 2014 hedder det, at man vil gøre en ekstraordinær indsats for, at kommunens ejendomme genoprettes, vedligeholdes og udvikles. Men det er vel svært at udvikle, når ejendomsporteføljen står med et vedligeholdelsesefterslæb på 3,6 mia. kroner?
- Det er to sider af samme sag. Det med udvikling kunne også handle om at få forandret og forbedret de bygninger, man har, til fremtidens behov. I takt med den store tilflytning til København bliver der brug for udvidelser af for eksempel skolers og daginstitutioners kapacitet, siger Henrik Bang.
Direktøren i Bygherreforeningen er mindre pessimistisk end for eksempel Jakob Næsager (K), i onsdagens Licitationen.
Her sagde Jakob Næsager, at han finder det pinligt, at Københavns Kommune har brugt penge på klimasikring og cykelstier, mens man har forsømt det, vi har i forvejen.
- Der er generelt et stort manglende politisk fokus på renovering og vedligehold i hele landet. Men selvom København er bagefter, er det faktisk lykkedes at få sat fokus på efterslæbet, og kommunen begynder at skaffe sig data og gør meget for at synliggøre efterslæbet, så politikerne kan træffe kvalificerede beslutninger. Københavns Ejendomme (som i dag er landets største ejendomsadministrator, red.) står for hele kommunens ejendomsportefølje og de har udviklet systemer til at vurdere tilstande og omkostninger, og det er første vigtige skridt. Det at skaffe sig tværgående overblik kan andre lære af, siger Henrik Bang.
Han påpeger, at det vigtige må være at få så meget indsigt, at man kan handle, før følgeskader udvikler sig:
- Det bliver først slemt, når det rammer for eksempel i undervisningen på skolerne eller går ud over indeklimaet i daginsitutionerne.
