Funktionskontrakt fjerner fleksibilitet
Guldborgsund Kommune vil indhente yderligere fakta, inden man beslutter, om nogle veje skal udbydes i et funktionsudbud
Debatten om den manglende fleksibilitet i forhold til funktionskontrakter og kommunernes mulighed for at jonglere rundt med pengene dukkede op, da Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune i slutningen af sidste uge holdt møde. Her var punktet på som drøftelsessag.
- Vi har tænkt os at kigge på det igen. Vi skal blandt andet have nogle flere oplysninger om, hvordan erfaringer har været i andre kommuner, siger René Christensen (DF), 1. viceborgmester og medlem af Økonomiudvalget.
Er skeptisk
René Christensen siger, at Dansk Folkeparti er skeptisk over for, at man låser asfaltpengene, og at det er en bekymring, der er gået igen i flere partier i byrådet.
- Vi har ikke sagt nej endnu, men Guldborgsund Kommune har en stram økonomi, og derfor er spørgsmålet, om vi har råd til ikke at kunne rykke rundt på pengene. Sidste år måtte vi for eksempel lave en tillægsbevilling på 33 mio. kroner til det specialiserede børne- og ungeområde, og hvis vi mister råderum, så ved jeg ikke, hvordan sådan en tillægsbevilling kunne finde sted, siger René Christensen.
Typisk anke
Ifølge adm. direktør i Asfaltindustrien Anders Hundahl gør problematikken omkring det begrænsede råderum sig ikke kun gældende i “fattige" kommuner, hvis pengene til vejvedligeholdelse er låst fast i en funktionskontrakt.
- Hvis man indgår en funktionskontrakt, så beskytter man vejene fra politikerne - så er de forpligtet til at vedligeholde vejen og til ikke at tage fra asfaltbudgettet. Vi ser såvel fattige som rige kommuner gerne vil have råderummet. Jeg tror ikke, det handler om, hvorvidt kommunen er fattig eller ej, siger han og påpeger samtidig, at der er mulighed for bare at have funktionskontrakt på en del af vejene og andre kontraktformer på resten, så kun nogle penge er låst.
