Vi har respekt for andre beregninger
Ifølge Grontmij koster det 3,5 mia. kroner at komme vejefterslæbet til livs, og derefter ville kommunerne skulle fordoble deres samlede budget for at holde det ved lige
Dansk Vejforenings vurdering var, at kommunernes efterslæb lå på op mod 20 mia. kroner.
Som Licitationen - Byggeriets Dagblad kunne fortælle i går, undrede Asfaltindustrien sig over den store forskel og sagde, at årsagen måtte ligge i beregningsforskelle.
Markedschef i Grontmij Pavement Consultants, Bjarne Bylov Jensen siger, at han har respekt for andre rådgiveres beregningsmetoder, men han kender ikke deres metoder og kan derfor kun udtale sig om Grontmijs egen metode.
- For Grontmij handler det om at give et troværdigt bud på en økonomisk optimal vejvedligeholdelse, og i vores opgørelse bruger vi eksempelvis ikke begrebet vejkapital. Vores beregninger af efterslæbet tager udgangspunkt i, hvor mange penge det koster at bringe vejene tilbage til en stand, hvor vejene ikke forholdsvist set bliver for dyre at vedligeholde. Jo dårligere stand, en vej er i, jo dyrere bliver det at genoprette den, siger han og fortsætter:
- Hvis man indhentede efterslæbet på de 3,5 mia. kroner ville vejene ikke være lavstandardveje, og det ville fremadrettet ikke blive uforholdsmæssig dyrt at vedligeholde dem.
Fordobling af budgettet
Hvis kommunerne betalte et engangsbeløb på 3,5 mia. kroner for at komme efterslæbet på de omkring 70.500 km kommuneveje til livs, ville det ifølge Grontmijs beregninger koste 1,8 mia. kroner årligt for kommunerne fremadrettet at vedligeholde vejene.
- Lige nu bruger kommunerne omkring 0,9 mia. kroner sammenlagt på at vedligeholde vejene. Med en fordobling af budgettet ville man kunne holde vejene vedlige og undgå lavstandardveje. Hvis man omvendt fortsætter med det nuværende budgetniveau, bliver efterslæbet større, og så vil de 11.000 km lavstandardveje i 2024 stige til 23.000 km i 2024, siger Bjarne Bylov Jensen.
