Udenlandske firmaer gør sig danske
Flere udenlandske firmaer vælger tilsyneladende dansk CVR-nummer for at omgå anmeldelse til RUT
Det er oplevelsen hos både Arbejdstilsynet og i fagbevægelsen, og det undrer ikke en arbejdsmarkedsforsker.
Efter flere års stigning i antallet af udenlandske byggevirksomheder i RUT faldt det i 2013 med omkring 200 virksomheder til 2.583. Samtidig er også antallet af anmeldte udstationerede udenlandske bygningsarbejdere faldet fra 2012 til 2013 til 11.346 personer.
Det fremgår af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Bag tallene gemmer sig imidlertid ikke en udvikling med mindre udenlandsk arbejdskraft på danske byggepladser.
I stedet vælger virksomhederne at få dansk CVR-nummer. Dermed er de ikke længere at betragte som udstationeret virksomhed.
Der er ikke tal på, hvor mange virksomheder, der lader sig registrere i CVR i stedet for RUT, men det er Arbejdstilsynets vurdering, at tendensen er stigende.
En tendens
Arbejdstilsynet er ikke i tvivl om, at nogle af virksomhederne søger mod CVR for undgå den kontrol, som RUT-registrerede virksomheder bliver udsat for.
- I forbindelse med den eksisterende myndighedskontrol mod social dumping har der vist sig en tendens til, at udenlandske tjenesteydere forsøger at omgå anmeldelse til RUT ved i stedet at oprette/registrere sig i det danske virksomhedsregister som en dansk virksomhed. Herved undgår de myndighedernes kontrol i relation til RUT, hedder det i en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har indhentet til brug for et spørgsmål om arbejdsmiljøproblemer i dansk registrerede virksomheder med udenlandsk arbejdskraft.
Effekt af regelændring
Næstformand i Byggegruppen i 3F Palle Bisgaard mener, at udviklingen har været undervejs et stykke tid.
- Ikke mindst efter at reglerne for beskatning af arbejdsudleje blev skærpet i 2012, så indlejet udenlandsk arbejdskraft skal betale dansk skat, har vi set, at flere udenlandske virksomheder i stedet får dansk CVR-nummer. Når de alligevel skal betale dansk skat, får de fordelene ved ikke at stå i RUT-registret med al den ekstra kontrol, som de ved følger med. Samtidig er der også en udvikling, hvor store danske entreprenører kræver, at deres udenlandske underentreprenører etablerer sig i Danmark, siger Palle Bisgaard.
Han mener, en del af forklaringen skal søges i, at RUT er blevet et meget anvendeligt redskab for både myndigheder og fagforeninger, når de vil opsøge de udenlandske virksomheder.
- Med RUT ved vi, hvor virksomhederne arbejder, så vi kan opsøge dem og stille krav om overenskomst. Samme mulighed har vi ikke med CVR, siger Palle Bisgaard.
Under radaren
Arbejdsmarkedsforsker ved Faos Jens Arnholtz, der er specialist i arbejdsmigration og udenlandsk arbejdskraft, har også hørt om tendensen.
- Fagforeningerne bruger RUT-oplysningerne meget aktivt, så det vil ikke være underligt, hvis virksomhederne finder en anden vej. Tidligere så vi mange såkaldte arme-ben-firmaer, men da også enkeltmandsfirmaerne skulle registreres i RUT stoppede den trafik. For mange virksomheder handler det om at flyve under radaren, siger Jens Arnholtz.
Han oplyser, at der ikke findes statistik, der dokumenterer, at der kommer flere CVR-registrerede virksomheder med både udenlandsk ledelse og medarbejdere.
Mange reaktioner
Arbejdstilsynet oplyser i øvrigt, at tilsynet ved otte landsdækkende aktioner i 2013 afgav 553 arbejdsmiljøreaktioner. Af disse blev 39 procent afgivet til udenlandske virksomheder, de resterende 61 procent til danske virksomheder.
På de danske virksomheder, som modtog 324 reaktioner, anvendte lidt mindre end halvdelen af virksomhederne indlejet dansk arbejdskraft.
