København forstærker sit kystforsvar
Ydre diger, et netværk af kunstige øer og sluser, der kan lukkes ved stormflod er det mest sandsynlige scenarie, som Københavns Kommune og Cowi vil anbefale politikerne, når København skal beskyttes mod oversvømmelse
Men hovedstadens middelalderby og Christianshavn er flade og potentielt udsat for stormflod fra mange sider. Efter Bodil stod vandet i kanalerne betænkeligt højt.
Derfor giver det god mening at sikre byen med diger og sluseporte.
Et arbejde, som nu er intensiveret.
Det er en stor investering, men også et kæmpe område, der skal beskyttes, lyder det fra ingeniørvirksomheden Cowi, der har forsynet Københavns Kommune med anbefalinger.
- En fornuftig løsning er at beskytte hovedstaden med en ydre barriere ved Nordhavnen og Kalveboderne og forhøje den øvrige kystlinje ud mod Øresund, samt det eksisterende dige på Amager. En løsning til cirka to-tre mia. kroner, siger Lykke Leonardsen, enhedschef i Byens Udvikling i Københavns Kommune.
Ydre sikring
Kommunen ser også på mulighederne for en dæmning med sluseporte, som kan hæves i tilfælde af stormflod i den nordlige og sydlige del af Københavns Havn.
- En ydre sikring i form af diger, et netværk af kunstige øer og sluser, der kan lukkes ved stormflod, ser ud til at være den mest fordelagtige, men lige nu ser vi på flere løsninger, også en indre sikring af København, hvor man ganske vist ikke sikrer fra hus til hus eller fra kajkant til kajkant, men dog kigger på, hvor det kan blive værst. Nok er tre mia. mange penge, men alternativet er værre. Det fik vi en forsmag på under stormen Bodil, siger Lykke Leonardsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad og fortsætter:
- En effektiv sikring kan hurtigt blive en god forretning, når man ser på de klimascenarier, der kan blive til virkelighed om 20-30 år. København har både i 1700- og 1800-tallet oplevet oversvømmelser, og vi var meget tæt på i december ved Sluseholmen, Chrisianshavn og ved Refshaleøen.
Politikerne mangler
Lykke Leonardsen tilføjer, at der endnu ikke er truffet politiske beslutninger, og at man formentlig også skal se på den lovgivning, der findes i forbindelse med kystsikring, hvor udgangspunktet i dag er hvad den enkelte grundejer mener.
- Der skal naturligvis noget andet til, når vi taler om beskyttelse af en hel by, siger Lykke Leonardsen.
Byens Udvikling vurderer, at hvis vandstanden, forsigtigt sat, i slutningen af århundredet er en meter højere end i dag, skal der ikke mere end en meters ekstra højvande til, før hovedstaden har problemer.
- Vi bruger dog anledningen til at skabe byudvikling til byens voksende befolkning, samt lave rekreative arealer med strande, sejlads og så videre, tilføjer hun til ing.dk.
Ideen er, at hovedstadens klimatilpasningsplanen åbner for, at stormflodssikring giver merværdi til byens borgere. Et eksempel er den nye udgave af Kalveboddiget, der blev indviet i sensommeren 2012.
Det syv km lange dige strækker sig fra det nordvestlige hjørne af Kongelunden til Kalvebodbroen og skal sammen med et landdige, der endnu ikke er etableret, sikre Vestamagers strandenge, Ørestad og boligområder i Tårnby Kommune.
Projektet har løst et samfundsproblem: Københavns Kommune, som har stået for den udførende del af arbejdet, har fået mere plads til at modtage jord på deres anlæg.
I stedet for at det opgravede, rene jord skulle transporteres mange kilometer væk til opbevaring et andet sted på Sjælland, skal det få kilometer sydpå til at forhøje kystdiget.
