Et sundhedstegn

Det er jo nok en anelse for tidligt at afskrive krisen i bygge- og anlægsbranchen herhjemme. Men dagens historie om, at antallet af konkurser for anden måned i træk er lavere end nogen anden måned sidste år, er alligevel behagelig læsning. Og når man så tager i betragtning, at det også for anden måned i træk er tale om det laveste antal konkurser, siden krisen i byggeriet for alvor satte ind i august 2008, er der grund til at have et vist håb om, at der er bedre tider på vej.

Som revisorer og advokater påpeger, så er der blevet renset gevaldigt ud i andelen af bygge- og anlægsvirksomheder, som blev drevet dårligt. Og det har gjort branchen mere sund og gjort, at de virksomheder, som er kommet gennem kriseårene, er blevet fornuftige. Og forhåbentlig har bygge- og anlægsvirksomhederne lært så meget af kriseårene, at de står bedre rustet til at klare fremtidige nedgangsperioder.

Men der er dog ikke nogen grund til at være jubeloptimister. For de ydre påvirkninger taler fortsat ikke helt til bygge- og anlægsbranchens fordel. For eksempel er det private forbrug stadig meget lavt, og det taler heller ikke just til branchens fordel, at en boligjobordning ikke for øjeblikket ser ud til at blive forlænget efter 2014. Og den har trods alt givet masser af arbejde.

Men virksomhederne kan også selv gøre meget for at komme problemerne i forkøbet. For det handler også meget om, at bygge- og anlægsvirksomhederne har styr på deres egen forretning, så de dumme fejl, som ikke at få sendt regninger afsted til tiden undgås. For det kan hurtigt vælte hele læsset i specielt de mindre virksomheder.

Derfor er de særligt i disse år nødt til at have styr på administrationen af fakturaer, omkostninger, tilbud og lønninger. Men administration kan trække tænder ud i særligt den lille håndværksvirksomheder, der i forvejen lider under administrative byrder fra staten.

Derfor kan man så også kun håbe, at staten holder igen med at trække flere byrder ned over hovedet på virksomhedsejerne.