23948sdkhjf

ID-kort emne i OK-forhandlinger

Topforhandlerne er fåmælte om, hvorvidt ID-kort er et interessant emne ved de kommende ugers overenskomstforhandlinger
Mens det på forhånd ser meget svært ud at nå til enighed om fagbevægelsens hedeste ønsker på social dumping-dagsordenen - kraftig forhøjelse af mindstelønnen og indførelse af såkaldt tredjepartsforpligtelse - så er indførelse af ID-kort gjort til et muligt tema ved byggeriets overenskomstforhandlinger de kommende uger.

Baggrunden er, at Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen i kølvandet på regeringens blå finanslovsaftale udtalte, at man var godt tilfreds med aftalen med de borgerlige men at Dansk Byggeri ikke ville have været imod ID-kort, som var et af de forslag, der lå på bordet i regeringens forhandlinger med Enhedslisten.

- Derfor kunne ID-kort være et område vedrørende social dumping, som parterne måske kan blive enige om, siger Søren Kaj Andersen, centerleder og arbejdsmarkedsforsker ved FAOS, som ellers mener, at det ikke ser let ud med andre tiltag på social dumping-dagsordenen.

- Forhandlerne i byggeriet er godt klar over, at det ikke er godt for deres overenskomster, hvis de endnu en gang blot følger, hvad der ligger i industriens aftale, siger han med henvisning til, at parterne for to år siden ikke kunne blive enige om nyskabelser men alene “oversatte" industriforligets tekster og satser til byggeriet.

Lovgivning er bedst

Det er i den forbindelse at man skal se ideen om et ID-kort. Men spørgsmålet er, om parterne overhovedet er interesserede. Det svarer de ikke direkte på.

- Det tager vi i forhandlingslokalet. Nu må se, om det er noget vi er enige om, siger Lars Storr-Hansen.

Lønmodtagernes topforhandler, BAT-kartellets formand Kim Lind Larsen, kalder det brandærgerligt, at regeringen ikke landede en finanslovsaftale med Enhedslisten.

- Det ville have været meget sjovere, hvis ID-kort var blevet gennemført ved lov, så det havde dækket alle i byggebranchen. Så ville det have haft effekt i forbindelse med social dumping. Hvis vi aftaler noget i overenskomsten, gælder det jo kun dem, der er omfattet af overenskomsten, siger han.

Dansk Byggeri og Byggegruppen i 3F indførte i 2013 et såkaldt UD-kort, et uddannelseskort. Kortet, som det er frivilligt at anvende, indeholder via en chip oplysninger om indehaverens svendebrev og øvrige uddannelser og eventuelle certifikater. Kortet kan også af de enkelte virksomheder anvendes som adgangskort.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095