23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Malerne oplever fremgang

Halvdelen af firmaerne oplever omsætningsfremgang

En ny undersøgelse fra Danske Malermestre viser, at der er vækst i malerbranchen i Danmark.

Hele 49 procent af de spurgte 296 virksomheder har oplevet en vækst i omsætningen i det sidste halve år i 2011.

20 procent oplevede dog tilbagegang i omsætningen. Men alt i alt var der således fremgang i netto 29 procent af virksomhederne.

Det glæder arbejdsgiverorganisationen Danske Malermestre.

- Det er yderst positivt, at vores medlemmer har mere at lave. Og også en smule overraskende, siger direktør i Danske Malermestre, Ole Draborg.

Der er flere årsager til den pludselige vækst i malerbranchen. Direktøren mener, at det primært skyldes de offentlige tiltag som fremrykning af offentlige investeringer og BoligJobplanen, hvor private kunder kan trække håndværkerudgifter fra i skat. Men fremgangen skyldes også, at de almene boligselskaber rykker rigtig meget i denne tid og renoverer i stor stil i hele landet.

Malerfirmaerne er dog desværre ikke så optimistiske om fremtiden. Kun 28 procent af dem forventer stigende omsætning i først halve år af 2012.,

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|instance-web02