Nu skal hele verden se den danske indsats for grønne tage. Det sker under en verdenskongres for grønne tage i København: "Urban Grey To urban Green" hedder konferencen, som holdes 19. til 21. september. Arkitekter, designere og anlægsgartnere fra hele kloden kommer til byen.
Miljøministeriet, overborgmesteren og miljøborgmesteren i København bakker op om konferencen, hvor emnerne blandt andet er arkitektur for grønne tage, økosystemer, forskning, urbant landbrug og biodiversitet.