23948sdkhjf

Klimaaftale rakkes ned som uambitiøs på vigtigt temperaturmål

Ny klimafond kan fungere som murbrækker til CO2-reduktioner ved næste års topmøde, mener energiorganisation.

Aftalen på klimakonferencen COP27 er langtfra ambitiøs nok, når det kommer til reduktion af drivhusgasser samt at nå målet om maksimalt 1,5 graders temperaturstigning.

Det mener både erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) og Green Power Denmark, der er en interesseorganisation for den danske energisektor.

- Der skal større indsatser til, og de skal ske hurtigere, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at holde temperaturstigninger på 1,5 grader i slutningen af dette århundrede, siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI, i en pressemeddelelse.

De danske organisationer hører dermed til koret af kritikere af aftalen, når det kommer til reduktioner og 1,5 graders-målet.

Også EU's klimachef, Frans Timmermans, samt António Guterres, der er generalsekretær i FN, har sagt, at det er for lille et skridt, der er taget med aftalen, som blev indgået tidligt søndag morgen.

- Vores planet er stadig på akutafdelingen, siger Guterres blandt andet.

Ender temperaturen højere end de 1,5 grader, når kalenderen viser 2100, kan det få store konsekvenser. Jo tættere man kommer 2,0 grader, jo mere vil vandstanden stige, og havet i Arktis vil betydeligt oftere blive isfrit.

Står det til DI, bør man gribe opgaven med reduktioner an ved at øge finansieringen til klimatilpasning. Organisationen kalder en global pris på CO2 for en "ideel løsning", så de, der udleder meget CO2, betaler for det.

- Det kommer ikke til at ske lige med det første, men EU er frontløbere med en høj CO2-kvotepris og en særlig klimamekanisme, der sætter en CO2-pris på produkter, der importeres til EU, siger Anne Højer Simonsen i pressemeddelelsen.

Kristian Jensen, der er administrerende direktør i Green Power Denmark, ser derimod potentiale i en klimafond, der er vedtaget på COP27, og som han kalder for en vigtig murbrækker.

Fonden skal dække tab og skader, som ulande har haft i forbindelse med klimaforandringer. Hvordan den skal finansieres, er ikke fastlagt.

Men ved at de rige lande viser, at de leverer på fonden, kan det rykke noget til næste års internationale klimatopmøde, mener Kristian Jensen.

- Jeg tror, at det er en vigtig murbrækker i forhold til at få nedbrudt modstanden mod de nødvendige reduktioner, siger han.

Ifølge Kristian Jensen kan det få ulande til at øge presset på storudledere af drivhusgasser. Han nævner som eksempler de arabiske lande, Kina og Indien.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125