23948sdkhjf

Pihl Koncernen rykker sammen i nyt fælles hovedkontor

Koncernen har samlet sine tre driftsselskaber i et nyt kontordomicil i Tåstrup

Pihl Koncernens omkring 170 funktionærer fordelt over de tre driftsselskaber, Pihl & Søn, LM Byg og BNS, kan nu mødes ved kaffemaskinen eller kantinen i deres nye fælles kontordomicil i Tåstrup vest for København.

Flytningen til det nyrenoverede og energioptimerede kontordomicil er ifølge en pressemeddelelse næste trin i udviklingen mod at konsolidere Pihls nye koncernstruktur. 

Den nye struktur blev offentliggjort i 2021 og omfattede blandt andet en ny organisation, som skulle samle administrative kernefunktioner såsom økonomi, bæredygtighed, kommunikation og uddannelse i ét fælles kompetencecenter, der arbejder på tværs af driftsselskaberne. 

Har frigivet ressourcer

Det fælles kompetencecenter har samtidig frigivet ressourcer til driftsselskaberne, der til gengæld har kunne skærpe indsatsen på salg, tilbud og projekteksekvering.

Målet er, at det nye fælles hovedkvarter skal styrke koncernens synergier, den fælles grønne omstilling og det interne samarbejde.

- Med indflytningen i vores nye fælles hovedkontor har Pihl Koncernen nu taget endnu et vigtigt skridt på vejen til at blive en af landets førende entreprenørkoncerner. Ved at være samlet under samme tag kan vi i endnu højere grad styrke vores kompetenceudvikling og samhørighed samt udnytte synergier på tværs af selskaberne. Det kommer kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere til gode, og vil især styrke vores indsats i konsortiesammenhænge, siger adm. direktør i Pihl Koncernen, Hans Anker Nielsen, i pressemeddelelsen.

Pihl Koncernen:

  • Pihl Koncernen består af moderkoncernselskabet Pihl Holdings A/S og de tre datterselskaber: LM Byg A/S, Pihl & Søn A/S og BNS A/S. 
  • Selskaberne har hvert sit kompetenceområde: 
  • - Pihl & Søn har spidskompetencer i total-, hoved- og styringsentrepriser inden for nybyggeri. 
  • - LM Byg har speciale i beton- og råhusentrepriser indenfor alle segmenter.
  • - BNS udfører total-, hoved- og styringsentrepriser inden for nybyggeri og renovering
  • Pihl Koncernen har 170 funktionærer ansat og beskæftiger herudover over 150 specialiserede betonarbejdere.
  • I regnskabsåret 2020/21 har Pihl koncernen haft en omsætning på 1,7 mia. DKK.

Kilde: Pihl Koncernen

Pihl Koncernens nye hovedsæde breder sig over 3.270 kvadratmeter fordelt over tre etager. Foruden kompetencecenteret, har Pihl & Søn, LM Byg og BNS hver sin egen afdeling. 

Derudover er der et fælles fitnessrum, en fælles kantine, en gårdhave og mødelokaler, som vil gøre det nemt for koncernens medarbejdere at mødes på kryds og tværs.

- Akkurat som før har hvert selskab sit eget kontor, men kollegerne fra andre dele af koncernen er nu blot nogle døre længere nede ad gangen i stedet for flere kilometer væk. Nærheden til kolleger fra andre driftsselskaber styrker det gode samarbejde og fællesskab vi allerede har internt i koncernen. Det sikrer samtidig videndeling og udvikling af selskaberne, og gør det nemmere for os at systematisere den grønne omstilling på tværs. Det styrker koncernen som helhed, så vi fortsat kan realisere bygherres visioner, fortæller Hans Anker Nielsen.

urt

Fakta om flytningen:

  • I august 2022 flytter Pihl Koncernen sammen i et fælles kontordomicil på Mårkærvej 2 i Taastrup.
  • Indtil nu har koncernens driftsselskaber Pihl & Søn, LM Byg og BNS haft lokationer i Glostrup, Greve og Herlev.
  • Flytningen sker som sidste led i en konsolideringsstrategi, der har kørt hen over 2021-2022, og skal styrke koncernens interne samarbejde, fællesskab og udnytte koncernstrukturens synergier til fulde til glæde for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.
  • Det er ejendomsselskabet Stensdal Group, der udlejer det 3.270 m2 store kontordomicil.
  • Forud for Pihl Koncernens indflytning har bygningen været igennem en totalrenovering indvendigt og udvendigt samt en omfattende energirenovering, der optimerer bygningens ressourceforbrug.

Kilde: Pihl Koncernen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095