23948sdkhjf

Stilladshandel er endt i mudderkastning

Dansk Stilladsservice købte i starten af 2021 virksomheden Aalborg Stilladser Aps og ansatte ejeren i virksomheden. Men handlen er nu endt i alvorlige beskyldninger mod køber fra sælgers side

Det så ellers fint ud, da Kim Johansen for godt et år siden solgte sin stilladsvirksomhed gennem 32 år til Dansk Stillads Service, som gerne ville udvide territoriet til det nordjyske, og koncernen med direktør Thomas Lønbirk i spidsen, glædede sig over, at det nu kunne lykkes. For at få tingene til at glide planmæssigt, ansatte man derfor den hidtidige ejer Kim Johansen til at styre forretningen og kunderelationerne.

Men glæden blev kort, og tingene spidsede i løbet af sidste år så meget til, at Kim Johansen udadtil har beskyldt den nye ejer for mafia-metoder, for at tage for høje priser, og for at bryde ind i hans mailsystem. Det han har tilmed meldt køber til politiet for overtrædelser i forhold til GDBR.

Alvorlige beskyldninger

I en pressemeddelelse, som Kim Johansen har udsendt den 6. marts i år, fremgår det, at der måske kan komme flere anmeldelser.

"Jeg har modtaget telefoniske trusler, der er blevet svindlet med fakturerede timer, mine trofaste kunder gennem mange år er blevet sandt, jeg er blevet udelukket fra adgang til IT-systemet. De har efterladt det værste miljøsvineri i det lejemål, de er rendt fra, og de nægter at betale for oprydning", skriver Kim Johansen i pressemeddelelsen.

Licitationen Byggeriets Dagblad ville gerne have haft en uddybende kommentar fra Kim Johansen, men det har ved redaktionens slutning ikke været muligt at træffe ham.

Tager det roligt

Hos Dansk Stillads Service er direktør Thomas Lønbirk ked af, at situationen er kommet dertil. Men han tager det roligt. Overfor Licitationen Byggeriets Dagblad siger han:

- Vi mener bestemt ikke at vi har overtrådt nogle regler. Vi har et solidt og positivt forhold til vore kunder, og kvalitet i det udførte arbejde er vort varemærke. Vi havde et problem med adgang til firmaets mailkonti, fordi Kim Johansen ikke overdrog systemerne til os. Men vi har ikke overtrådt nogle regler, siger han til Licitationen Byggeriets Dagblad.

- Vi har bestemt ingen intentioner om at snyde nogen, så vi er meget overraskede over disse angreb, tilføjer han.

Overfor Licitationen Byggeriets Dagblad giver Thomas Lønbirk udtryk for, at man tager eventuelle anmeldelser med sindsro.

Afviser rygter

I en pressemeddelelse udsendt af Dansk Stillads Service A/S tager man nu til genmæle over for rygterne:

"Vi kan ikke længere sidde falske virksomhedsskadelige rygter og anklager overhørige. Vi vedkender os, at vi ligger i konflikt med den tidligere ejer af Aalborg Stilladser ApS, som vi købte i 2021. Men vi afviser blankt de falske rygter og anklager, som han har valgt at sprede på nettet, i pressen og direkte til vores kunder", hedder det i pressemeddelelsen fra Thomas Lønbirk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282