23948sdkhjf

Stadig ventetider på maskiner

Der er fortsat ventetid på nogle typer af maskiner rundt omkring. Det skyldes primært manglende dele, som eksempelvis it-komponenter som chips m.m. Men generelt har maskinbranchen haft et uventet godt år med meget høj efterspørgsel på stort set alle typer af entreprenørmaskiner samt maskiner til den grønne sektor.

På brancheforeningen Maskinleverandørernes generalforsamling var smilene da også fremme, for ikke alene har branchen haft et godt år, men det lykkedes også at gennemføre to essentielle maskinudstillinger, Have & Landskab samt E&H, som begge viste sig at være en god succes med mange besøgende.

Ifølge foreningens statistik for entreprenørsektionen, er salget da også gået frem med 300 enheder. De helt store fremgange ses på +5,1 tons, hvor antallet af solgte maskiner er gået frem fra 348 til 475 enheder. Teleskoplæsserne står for en fremgang fra 302 til 435 enheder og antallet af dumpere er gået frem med 100 enheder. Totalt er salget steget til 3.344 enheder i 2021 fra lige under 2.600 enheder året før.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109