Nye kriterier for Svanemærkning af nybyggeri - en ordning for hvem?
Miljømærkning Danmark har netop modtaget de sidste høringssvar i forbindelse med den seneste revision af kriterierne for Svanemærket Byggeri. Den fjerde generation af Svanemærkningen af nybyggeri udvider i omfang og indhold, og der stilles nye skærpede krav for cirkulær økonomi, klima og energi for boliger såvel som kontorbyggerier. Dagsordenen skal være ambitiøs, men flere af de nye materialespecifikke kriterier udelukker produkter fra Svanemærkningen, som byggeriet har brug for.
Behov for realistiske krav
DI Byggeri har netop trykket send på et samlet høringssvar til Miljømærkning Danmark i forbindelse med den fjerde revision af ordningen. Svanemærkningen af Nybyggeri er en frivillig certificeringsordning, som i de seneste år er blevet meget populær og udbredt blandt bygherrer i Danmark såvel som resten af Norden. Den bygger på et varemærke, som de fleste kan nikke genkendende til fra dagligdagen.
Den nye generation af Svanemærkning stiller nye og skærpede krav til energi, klima, cirkulær økonomi, kemi og biodiversitet for nye bygninger. Det er alt sammen emner og områder, som DI Byggeri støtter op omkring. Byggebranchen er i gang med en omstilling til mere bæredygtige løsninger og der er en positiv udvikling i gang blandt producenter og udførende på byggepladserne.
I den omstilling er de frivillige certificeringsordninger med til at hæve barren og sætte ambitiøse mål, som kan være med til at flytte branchen. Men de nye skærpede kriterier, som netop har været i høring, gør det meget svært for nogle materialeproducenter at blive taget i betragtning til Svanemærket.
For DI Byggeri er det vigtigt, at der tages udgangspunkt i, hvad der er realistisk og muligt for producenterne at leve op til, og i den forbindelse mangler vi klarhed over, hvilke baggrundsanalyser, der ligger til grund for udformningen af de konkrete materialekriterier.
Udfordring med skærpede kriterier
Krav om genanvendelse er et gennemgående træk i de nye kriterier, hvilket i sig selv er positivt, men der stilles eksempelvis krav om, at den anvendte mineraluld skal bestå af 80 pct. genanvendt materiale. Selvom producenterne allerede er i gang med at omstille produktionen og lige nu arbejder på at inkorporere en højere andel af genanvendte materialer i de nye produkter, er det i dag en teknisk udfordring at leve op til så højt et krav, som det står lige nu. Vi støtter op om at der stilles ambitiøse krav, men de bør formes, så de kan skubbe til udviklingen af produkterne i stedet for afviklingen af deres anvendelse.
Et andet eksempel kommer i relation til den danske cement- og betonproduktion, som får det vanskeligt ved at imødekomme 4 ud af 5 nye krav til cement- og betonelementerne i de revideret kriterier. Hvis man kun kan efterleve ét kriterium, så udelukker man højere styrker i cementen, som i sidste ende begrænser bestemte designvalg og et slankere byggeri. DI Byggeri har i den indledende dialog med Miljømærkning Danmark belyst denne problematik.
Endelig fastholder de nye kriterier også en forbudsliste, der udelukker en lang række tropiske træarter, selvom mange af sorterne kan fremskaffes på bæredygtig vis. I værste tilfælde kan dette forbud modarbejde bæredygtigt fremstillet træ, da skovdriften muligvis konverteres til anden ressourcetung brug. Her ser vi også de materialespecifikke kriterier have en konsekvens for produktionskæderne - bare i en global kontekst.
Mere dialog og flere muligheder
DI Byggeri vil meget gerne tage dialogen med Miljømærkning Danmark i forbindelse med udarbejdelsen af nye kriterier og krav - for gennem dialogen er det muligt at gøre hinanden klogere på, hvordan vi kan sætte kriterier og mål, som er ambitiøse men også realistiske. Dette uanset om det handler om beton, mineraluld eller træ, så står DI Byggeri til rådighed med viden og vilje til at sætte ambitiøse og realistiske kriterier, som kan rykke branchen. Det er DI Byggeris anbefaling, at Svanemærkningen drøfter de materialespecifikke krav med industrien, da det vil være til gavn for både certificeringsordninger, virksomheder og klimaet, at vi åbner op for en højere grad af dialog forud for og under udvikling af kriterier af denne karakter.
Artiklen er en del af temaet Debat.
