23948sdkhjf

Udvikler sammen fra A til Z - TL Byg i ny samarbejdsform om havnebyggeri

Der er fuld gang i byggeaktiviteten på Østhavnen i Aalborg, og for nylig er første spadestik til et kommende kontorbyggeri taget.

Byggeriet opføres i et partnerskab mellem den lokale entreprenørvirksomheden TL Byg og Port of Aalborg og er projekteret til 4.600 kvm kontorareal i tre etager, der placeres i tilknytning til et nyt, 10.000 kvm stort lagerbyggeri, skriver Port of Aalborg i en pressemeddelelse.

I projektet har de to partnere valgt en ny partnerskabsmodel frem for en traditionel udbudsmodel.

En førstegangsoplevelse

Partnerskaber og relationer til samarbejdspartnere betegens som fundamentet for den nordjyske havns udviklingsstrategi for havnens omkringliggende erhvervsområde i Aalborg Øst. Men selvom samarbejde med en entreprenør ikke er nyt for Port of Aalborg, er den nye konstellation en førstegangsoplevelse for både havnen og TL Byg.

– Styrken er, at vi udvikler sammen fra A til Z, og vi kan bringe vores respektive ekspertise og erfaringer i spil igennem hele processen, så værdifuld viden og erfaring ikke går tabt i de forskellige faser, , siger Henrik Lybæk, Head of Real Estate & Property Management hos Port of Aalborg.

C.F Møller og Viborg Ingeniørerne er valgt som rådgivere på projektet.

Port of Aalborg og TL Byg er allerede i fuld gang med kontorbygningen, og byggeriet af lagerhallerne er netop sendt i udbud. Forventningen er, at de første lejere kan flytte ind i byggeriet i april 2023. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172