2

Billeder

Peter Noyé

Begreber som kloge kvadratmeter og effektivitet betyder, at eleverne sidder flere, tættere sammen og i længere tid. Tilsvarende betyder krav til dagslys og energi, at vi bygger med mere glas, let og kompakt. Skolen er forandret, og det er indeklimaet også på alle parametre.

Den nye Branchevejledning for indeklima i skoler gør op med, at indeklima i skolen bare handler om at etablere ventilation. Frisk luft er vigtigt, men indeklimaet i skolen er meget mere end bare luft. Når det samlede indeklima, som også inkluderer temperatur, lys og akustik, skal løses, bliver klasselokalet pludseligt blandt de mest udfordrende lokaler overhovedet.

Der er ikke kun en tæt sammenhæng mellem indlæring og luftkvalitet, men også mellem temperatur, lys og akustik. Temperaturen er for høj i klasselokalerne - også i mange af de skoler, hvor vi har løst det atmosfæriske indeklima med rigtig ventilation - og det bliver kun værre med højere klassekvotienter.

Fravalg grundet økonomi

I erhvervsbyggeri er køling et standardværktøj i forhold til et godt indeklima. Indeklimaet i et undervisningslokale er endnu mere udfordret end erhvervsbyggeriets mødelokaler, som vi i branchen har kælet for i mange år. Nu er tiden kommet til børnene og deres ’mødelokaler’.

Både nye og gamle skolebyggerier kræver køling for at holde en temperatur, der ikke går ud over indlæringen. Alligevel fravælger kommunerne det, idet de fejlagtigt tror, at det giver driftsmæssige udfordringer og er dyrt på energikontoen - i stedet peges der på, at overtemperaturen kan løses med "passive" tiltag.

De "passive" tiltag - masser af plads, højt til loftet, tunge materialer og alt orienteret mod nord - er bare allerede, dog indirekte, fravalgt af hensyn til andre parametre som effektivitet og økonomi. Branchevejledningen viser, at det ikke er et spørgsmål om et tilvalg af et enkelt eller to "passive" tiltag - men af dem alle, og det bliver der ikke et hus ud af i dag.

Før i tiden fravalgte vi køling ud fra en forståelse af, at det var energi- og miljømæssigt forkert. I dag er køl forbundet med lavere energibehov, fordi vi rykker mindre luft. De skadelige kølestoffer er fortid, og så betyder køling jo i praksis mindre pladsbehov, idet vi ikke skal forøge ventilationsmængderne udover atmosfæriske behov for at køle med smålummer luft.

Alle redskaber i værktøjskassen

Uanset om der er køling eller ej, skal vi have teknisk driftspersonale, fordi bygningerne er blevet mere komplicerede at drifte. Det er en forudsætning for at spare energi og for, at vi kan rykke tættere sammen og optimere kvadratmeterne.

Når man alligevel fravælger køling på forhånd, ser vi altid, at der skrues på forudsætningerne - færre elever i klasserne, at eleverne er der i kortere tid, eller også skal man udlufte i så store mængder, at eleverne sidder i træk.

En forventning om urealistiske lave klassekvotienter eller for meget udluftning betyder i praksis, at vores unge enten har det for varmt eller sidder i træk - ikke bare i pausen, men i time efter time fra marts til oktober.

Hvis vi vil bygge vores klasselokaler så kompakte og bruge dem så intensivt, må man også bygge derefter - som vi har gjort i det øvrige byggeri de seneste mange år.

Fravælges køling og mobil solafskærmning på forhånd, bliver alternativet næsten uoverskueligt - vi skal bygge tungt, med mere volumen, mod nord og højst sandsynligt med mere luft og med færre elever. Det bliver svært, når det også af hensyn til klima handler om at bygge mindre tættet og med lavere indbygget CO2.

Indeklimaet på skoler og undervisningsrum kræver alle redskaber i værktøjskassen, hvilket vores arbejde med at skrive den nye Branchevejledning for indeklima i skoler også bekræftede.

Artiklen er en del af temaet Debat.