23948sdkhjf

Danskere i kamp om en af verdens største arkitekturpriser

Mies van der Rohe-organisationen har udvalgt hele 449 værker til næste uddeling af den præstigefyldte pris og ikke færre end13 af dem er danske.

Mies van der Rohe-prisen uddeles hvert andet år, med undtagelse af i år, hvor selve kåringen er udskudt på grund af Covid-19.

Nomineringen foregår imidlertid som normalt, og den samlede offentliggørelse over de indstillede værker, som er opført i Europa mellem oktober 2018 og oktober 2020, er netop offentliggjort.

Prisuddelingen udsat til 2022

Den endelige afgørelse og kåringen af vinderen af Mies van der Rohe-prisen er udsat til 2022, så juryen, som endnu ikke er nedsat, forhåbentlig kan rejse ud og vurdere værkerne ordentligt.

Der er imidlertid stor prestige i at blive indstillet til Mies van der Rohe-prisen, fortæller Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.

- Europa har en stærk arkitekturtradition, som er forankret i hele den europæiske selvforståelse og den omkringliggende verdens syn på os. Derfor er Mies van der Rohe prisen en af verdens mest anerkendte arkitekturpriser. Det gælder ikke kun for europæiske arkitekter. Også arkitekter fra resten af verden, der har fået et værk opført i Europa, stræber efter at blive nomineret til den prestigefyldte pris, fortæller Lars Autrup, direktør for Arkitektforeningen, i en pressemeddelelse.

Store og små med i opløbet

De 13 danske værker til prisen er alle tegnet af danske arkitekter, og bag dem står både større og mindre tegnestuer samt partnere, som We Do Democray og kunstneren Morten Skovmand.

Fælles for værkerne er, at de er af høj arkitektonisk kvalitet og på en eller anden måde forholder sig til bæredygtighed, udtaler lederen af Fundació Mies Van der Rohe.

Vinderne offentliggøres i april 2022, og de vil blive hædret på EU Mies Award Day i maj 2022.

Der kåres én vinder af “The European union Prize for Contemporary Architecture - Mies van der Rohe Award", og én “Emerging Architect Winner".
Kaptain

De danske værker

  • Ressourcerækkerne af Lendager Group
  • Overformynderiet af Rørbæk og Møller Arkitekter A/S, Bertelsen
    & Scheving Arkitekter ApS
  • Enghave Kirke af Frank Maali & Gemma Lalanda MLA/S
  • Grøndalsvængets Skole af JJW Arkitekter og Schul Landskabs-
    arkitekter
  • Camp Adventure Skovtårnet af EFFEKT; Gellerup Bypark af
  • Cowi A/S, SLA og Effekt
  • Citylinien + Orientkaj og Nordhavn Metro af Cobe og Arup
  • Lynhurtige ladestationer af Cobe
  • CopenHill af BIG - Bjarke Ingels Group og SLA
  • Køge Nord Station af Dissing + Weitling Arkitektfirma A/S og Cobe
  • Karen Blixens Plads af Cobe
  • Venligbolig Plus af ONV arkitekter og We Do Democracy
  • Maltfabrikken af Praksis Arkitekter, Kirstine Jensen Landskab og Arkitektur, VMB Arkitekter, kunstner Morten Skovmand og Henry Jensen A/S, rådgivende ingeniører.

    Beskrivelserne af alle de danske værker, som er nomineret til Mies van der Rohe prisen 2022, kan ses på arkitekten.dk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109