Megabyer bliver klodens næste store udfordring ...men de bliver også en del af løsningen
Af Peter Kargaard
Arkitektur, design og byggeri er nogle af nøglerne til at åbne for eksport af danske løsninger til en bæredygtig udvikling
Med den stigende urbanisering kloden rundt skal ideer om infrastruktur, miljø og sociale dynamikker - specialudviklet til især storbyerne - have luft under vingerne. Og dermed også være en nøgle til vækst i Danmark.
Dansk Byggeris eksportanalyse 2018 viser, at byggeriets samlede eksport udgjorde seks procent af den totale danske eksport. Bygge og anlægsbranchen eksporterede samlet for 65,8 mia. kr. i 2017. Heraf udgjorde bygge og anlægs-tjenester 25,1 mia. kr. og varer 40,6 mia. kr. Branchens samlede eksport har været støt stigende siden 2010, og analysen viser, at byggeområdets stigning i eksport har skabt cirka 9.000 nye arbejdspladser.
Og hvor Danmark frem til cirka 2017 primært eksporterede til vores nabolande, er budskabet fra rådgiver- og byggebranchen, at global urbanisering bliver en vigtig faktor for fremtidens vækst.
Der vil blive bygget helt nye og bæredygtige byer i fremtiden, ifølge de rådgivervirksomheder, Arkbyg har talt med. For eksempel har Cowi godt fat i det asiatiske og nordamerikanske marked, og Niras holder fast i projekter på det afrikanske kontinent, hvis storbyer vokser markant år for år.
Og fordi den danske bygge- og anlægsbranches produktion i dag er næsten 10 procent grøn, kan vi i fremtiden eksportere meget mere som følge af stor ekspertise i bæredygtigt og effektivt byggeri, lyder det fra blandt andre Dansk Byggeri.
Fire mia. i byer
Og der bliver nok at tage fat på, for der bor i dag næsten fire milliarder mennesker i byer.
Og hvis man planlægger rigtigt, og i fremtidens byer sørger for, at man kan tiltrække talenter, får vi også velfungerende bysamfund, ifølge mange danske arkitekter.
Men er der fare for, at de veluddannede og eliterne gemmer sig i deres egne bysamfund. Og at tankerne om en bæredygtig by for alle dermed bliver svær at føre ud i livet?
- Nej, siger arkitekt og partner Helle Juul fra arkitektvirksomheden Juul Frost Arkitekter.
- Den velfungerende storby, der tiltrækker videnstunge erhverv, er ikke ekskluderende. Videndeling er fremtiden, og en forudsætning for, at vi kan blive ved med at være innovative og udvikle os, siger hun.
Mere genbrug
Ifølge tal fra blandt andre Verdensbanken ventes 95 procent af urbaniseringen at finde sted i udviklingslande, og behovet for investeringer i urbane løsninger på verdensplan vil udgøre mellem 4,5 og 5,4 billioner dollars årligt, hvoraf mellem ni og 27 procent går til klimatilpasning og CO2-reduktion.
Det er derfor ikke ikke et øjeblik for tidligt, at Danmark gør noget. Forleden blev det offentliggjort, at København - sammen med London, Hamborg og Helsinki - de næste fire år lede arbejdet med at udvikle et mere bæredygtigt byggeri, hvor byggematerialer bliver genbrugt.
Og det er der en god grund til. Konstruktion af bygninger skader klimaet, og cirka 40 procent af samfundets bidrag til den globale opvarmning kan relateres til bygninger, deres opførelse og drift.
Men med et nyt EU-projekt Circular Construction in Regenerative Cities vil København sammen med de tre andre byer udvikle metoder, hvorpå man kan genbruge mere materiale i byggebranchen.
Spændende krydsfelt og ny øjenåbner
Eller som Svend Erik Rolandsen, byudviklingschef hos Cowi, har sagt til Arkbyg:
- Det er det krydsfelt af by og mennesker, teknik og økonomi, der gør byudvikling så spændende. Store udviklingsprojekter kræver i forskellige dele af processen både folk, der tænker holistisk, og i andre dele er det specialisterne, der rykker ind.
Også direktør i Realdania, Jesper Nygård, er overbevist om, at flere og flere kommuner påtager sig ansvar for at nedbringe CO2-forbruget. Sidste år sagde han til Arkbyg om byernes indsats i den grønne omstilling:
- Alle kan se puslespillet og begynder mere og mere at se sig selv som de nødvendige brikker. Klimatopmødet i 2009 i København var en øjenåbner, fordi det gik op for de fleste, at uden befolkning, organisationer og erhvervsliv rykker det ikke nok. Udover statslederne er der denne gang en lang række aktører, der kan gøre en forskel.
Modelforsøg for træbyggeri
En af de aktører er arkitekt Jonas Sangberg, ejer og kreativ direktør hos Sangberg Arkitekter, der pointerer, at beregnet over en 50 års periode udgør materialer i et nybygget hus op til halvdelen af det samlede CO2-regnskab.
- Derfor har vi har lavet et modelforsøg for en typisk boligkarré - en bygningstype, der bliver bygget historisk mange kvadratmeter af i de danske storbyer lige nu, siger han til Arkbyg.
Forsøget tager udgangspunkt i en 10.000 kvm boligbebyggelse i massivtræ-elementer kontra et traditionelt tungt hus i betonelementer og med teglfacader.
- De bærende konstruktioner i træ giver byggeriet et negativt CO2-regnskab på 1.607 ton; en reduktion på 2.762 ton CO2 i forhold til den konventionelle konstruktion i beton og skalmur, siger Jonas Sangberg, hvis arbejde du kan læse mere om i næste måneds udgave af Arkbyg.
2.762 ton CO2 svarer til CO2-udledningen for 100 gennemsnitshusstandes strømforbrug i 22 år. ///
Artiklen er en del af temaet arkbyg.
