23948sdkhjf

Cirkulær økonomi giver grønne muligheder

Man kan komme langt i genbrugstanken, hvis man anvender de rigtige metoder og det rette materiel, og det øger innovationen, mener importør af neddelings- og sorteringsmateriel

Med simple men innovative metoder kan neddeling og sortering af grønt affald, byggeaffald og biomasse bidrage i væsentlig grad til den cirkulære økonomi. Det mener Morten Christensen, der er direktør i OP System, der er specialister i netop sortering og neddeling. Firmaet importerer blandt andet tyske Doppstadt til Danmark, og netop her har man været i gang i udviklingsafdelingen. Det vil sige at det er den ældre generation hos den tyske producent, Johann Doppstadt, der har været i sving.

Han har fundet en måde, hvorpå man kan løse et udbredt problem, specielt, når det kommer til biomasse, for der er rigtig mange sten i. Dem kan han med en nyudviklet maskine, der er døbt GT 130A, sortere fra.

Sten kan ikke brænde
- Biomasse bruges jo i forbrændingen. Problemet er blot, at sten ikke kan brænde, og at der faktisk i visse typer af biomasse er en meget høj procent del, der er sten. Dels vejer det meget, og dermed får man ikke det rigtige billede af den masse, man arbejder med, da der jo er en procentdel, der er ren dødvægt. Dels skal man efter afbrændingen fjerne de mange sten fra forbrændingsanlægget, og det er alt sammen ren tidsspilde, når man ved en simple sortering kan tage stenene fra, inden biomassen køres i forbrændingen, forklarer han til Licitationen Byggeriets Dagblad.

- Faktisk er det ikke det eneste, maskinen kan. Den kan også adskille træ fra gamle vinduesrammer, hvad enten der er tale om trærammer eller træ-alu-rammer, siger han.

- Det giver jo et renere glasprodukt, når det bliver kørt til glasværket, siger han.

Den nye model er på vej til Danmark, så der vil være mulighed for at se den i aktion.

På besøg
Der er også nyt på neddelingsfronten. Inventhor 9 fra Doppstadt hæver ifølge direktøren barren inden for neddeling. Maskinen er udstyret med et direct-vario gear som selv sørger for omskiftning fra et mekanisk til et hydraulisk drevet gear.

Ved øget belastning på valsen reduceres omdrejninger automatisk samtidig med at momentet hæves. Doppstadt har taget det bedste for den legendariske DW3060 og tilpasset den nutidens krav, men også det øgede fokus som kunderne har på sikkerhed, servicering og daglig vedligeholdelse. Kan arbejde inden for affaldstyper som f.eks. stammetræ, affaldstræ, Industriaffald, PVC-affald samt have/parkaffald.

OP System Danmark havde august fornøjelsen af at have den nye Inventhor 9 i landet - der blev hen over sommeren kørt demonstration i seks lande og Danmark var et af de lande.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095