DAGENS LEDER: Brug pengene på uddannelserne
Af Christian Brahe-Pedersen
Skal bygge- og anlægsbranchen for alvor tiltrække nok kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, er der ingen tvivl om, at det handler om at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
Hvordan det gøres, er der delte meninger om afhængig af, hvem man spørger. Et af de seneste tiltag er direkte at straffe virksomhederne økonomisk for ikke at oprette nok praktikpladser. Og i går på arbejdernes internationale kampdag lancerede Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, så forslaget om kontant belønning på 50.000 kroner til lærlinge, der gennemfører en erhvervsuddannelse inden for fag med mangel på arbejdskraft.
Forslaget vil måske nok få nogle unge, der ikke lige ved, hvad de skal efter 9. eller 10. klasse, til at spidse ører. Men spørgsmålet er hvor mange flere unge, der vil kigge i erhvervsuddannelsernes retning, end der allerede er. For der er i forvejen ret mange økonomiske incitamenter i at tage en erhvervsuddannelse som løn under uddannelsen og i langt de fleste tilfælde jobgaranti.
Det ville have klædt Mette Frederiksen, hvis hun i stedet havde fremsat konkrete forslag og økonomi til, hvordan vi får langt flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne frem for gymnasiet.
For der er brug for at øge kendskabet hos de unge, forældrene og studievejledere i folkeskolen om de utallige muligheder, der er med en erhvervsuddannelse. Og med tanke på, at erhvervsskolerne i øjeblikket er hårdt spændt for økonomisk, burde Socialdemokratiet i stedet have kanaliseret de 50.000 kroner pr. elev direkte til en opgradering af skolerne.
