23948sdkhjf

Færre nordjyske kontorer står tomme

Aktiviteten i det nordjyske erhvervsliv gør at at landsdelen ikke har haft færre tomme kontorer i næsten seks år

Det går bedre i det nordjyske erhvervsliv, og det kan mærkes på udbuddet af kontorlokaler.

Før finanskrisen satte ind i 2008, stod blot omkring tre procent af kontorlokalerne i Nordjylland tomme, men andelen blev tredoblet og toppede med 8,7 procent i 2015. Siden er det gået støt fremad med færre ledige kvadratmeter stort set hvert kvartal, viser tal fra Ejendomstorvet.dk, der er ejendomsmæglernes fælles portal og landets største markedsplads for erhvervslokaler.

Ved indgangen til 2018 var 5,9 procent af kontorlokalerne i Nordjylland således tomme.

- Det er andet kvartal i træk, tomgangen er under seks procent, og vi skal tilbage til begyndelsen af 2012 for at finde en lavere andel tomme lokaler, siger Mette B. Dehn, der er presseansvarlig for Ejendomtorvet.dk, i en pressemeddelelse.

Statslige udflytninger
Udviklingen er stærkest i Aalborg, vurderer mæglerfirmaet EDC Erhverv Poul Erik Bech.

- Forbedringen skyldes, at mange virksomheder har brug for mere plads og udvider i kraft af opsvinget. Især i Aalborg er der fyldt godt op. Flere virksomheder flytter fra byer som Frederikshavn, Hjørring og Pandrup, fordi det kan være sværere dér at få kvalificeret arbejdskraft end i Aalborg, for eksempel ingeniører, siger partner og ejendomsmægler Martin Brasholt Mikkelsen.

Statens flytning af arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen har også påvirket kontormarkedet.

Sammenlagt kommer der godt 900 statsjob til det nordjyske fra de to "bølger", udmeldt i efteråret 2015 og i starten af 2018. En af de større flytninger var Geodatastyrelsen.

- Geodatastyrelsen rykkede ind med cirka 100 job på Lindholm Brygge i Nørresundby, og det kunne godt mærkes på kontormarkedet i Aalborg, siger Martin Brasholt Mikkelsen

Nordjylland har lige knap 2 mio. kontor-kvadratmeter - på landsplan er tallet 24 mio. kvm ifølge Ejendomstorvet.dk.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11