23948sdkhjf

Gammel skole bliver til boliger

Boligudvikler har købt den tidligere Tjørnelyskole i Greve. På tegnebrættet er over 250 rækkehuse og lejligheder samt en dagligvarebutik.

Sidste sommer ringede det for sidste gang ud på Tjørnelyskolen i Greve. Men inden længe vil området igen genlyde af leg og børnestemmer.

Det sker, når Bonava skaber et helt nyt nabolag under navnet ’Solviften’. Bebyggelsen er tegnet af Tranberg Arkitekter og Atelier Lorentzen Langkilde. Navnet henviser til den vifteformede udformning af bebyggelsen, der er valgt for at sikre mest muligt sollys i boligerne.

- Nærheden til god infrastruktur, skoler, daginstitutioner og indkøb er afgørende for især børnefamiliernes valg af bolig. I Solviften skaber vi et varieret boligområde med rækkehuse og lejligheder, der lever op til netop disse krav, siger administrerende direktør Torben Modvig, Bonava Danmark, i en pressemeddelelse.

Han lægger ikke skjul på, at Bonava gerne vil investere yderligere i boliger på Greve-egnen:

- Vi udvikler i alt 27.000 kvm i Greve og har appetit på meget mere. Vi er på udkig efter flere områder til udvikling af gode boliger, siger Torben Modvig.

Bonava forventer at sætte de første boliger til salg i foråret 2019, når lokalplanen for området er vedtaget.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112