23948sdkhjf

Finner bygger nyt hotel i København

Newsec Datea skal administrere selskabet bag opførelsen af det kommende hotel i Nordhavnen

I 2020 får København et nyt Comwell-hotel i den nye bydel Nordhavnen.

AP Pension og Finlands største pensionsselskab Keva har indgået i et joint venture-samarbejde om at etablere den 25.000 kvm store hotelbygning med en samlet investering på over 500 mio. kroner.

Keva har valgt administrationsselskabet Newsec Datea til at varetage administrationen af Kevas danske ejendomsselskab samt bidrage med løbende bygherrerådgivning.

- Vi ser frem til at samarbejde med Keva om dette spændende projekt, der er med til at løfte og udvikle en ny attraktiv bydel i København, siger Lars Brondt, der re markeds- og udviklingsdirektør i Newsec Datea i en pressemeddelelse.

493 værelser
De to parter kender hinanden fra andre projekter.

- Vi har i forvejen et godt samarbejde med Newsec i Finland, så det var naturligt for os at tage kontakt til Newsec Datea. Vi er overbevist om, at de med deres kompetencer og indsigt i det danske marked er den rette partner til at løfte opgaven, udtaler Louhio Petri, Portfolio Manageri Keva, i en pressemeddelelse.

Det nye hotel er tegnet af Arkitema Architects og kommer til at rumme 493 værelser og 18 konference- og møderum.

Det bliver det første hotel i Nordhavnen, ligesom det er første gang i Comwells historie, at den danske hotelkæde åbner et hotel i eget regi i København.

Hotellet opføres på Trælastholmen i området mellem lystbådehavnen bag Svanemølleanlægget og Copenhagen International School ved Skudehavnen.

brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127