23948sdkhjf

Træmøbler skabt til at sprede glæde

Tømrer Henrik Atzen ville gøre sin syge lillesøster glad - det blev til projektet Humør Møbler

Tømrer Henrik Atzen fra Givskud har en kræftramt lillesøster, som bor på hospice og måske har få måneder at leve i.

- Det var for at få hende i godt humør, så når hun mangler lidt glæde, kan hun kigge på den, fortæller Henrik Atzen, som har taget initiativ til projektet Humør Møbler.

- Vi satte os sammen og tegnede én. Den syntes hendes veninder rigtig godt om, så jeg tænkte, at der måske var noget i det, siger Henrik Atzen videre.

Det var ikke kun for at glæde søsteren med et lattermildt møbel. Det var også for at rejse penge, som kunne glæde hende, og endnu flere humørmøbler er i mellemtiden blevet skabt.

Egentlig tænkte Henrik Atzen, at de var egnet til børn, men det er især voksne, der har køb humørmøblerne til sig selv.

- De gør sig godt flere steder i huset - i køkkenet, stuen, badeværelset, siger han.

Lego og lamper
Henrik Atzen er meget fortrolig med træet som materiale, for han er oprindeligt uddannet tømrer. Senere lod han sig omskole til teknisk tegner, og igennem den faglighed har han fået forstand på formgivning.

Faktisk tjener han de fleste af sine penge som designer af Lego-klodser og sidder dagligt i Billund og tegner dimser som Lego-krokodiller og hårpragter til Lego Friends-figurer.

Det er svært for ham at sige, hvor langt han vil kunne drive Humør Møbler.

- Jeg håber, jeg kan komme til at lave mange flere og gøre flere folk glade. Men når man har et fuldtidsjob og skal til at rive et hus ned og have barn, så er der nok at se til.

Foruden Humør Møbler laver Atzen Design træinteriør som lamper og stager.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109