23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Persondata er også en byggeopgave

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Det er nok de færreste virksomhedsejere i bygge- og anlægsbranchen, der allerede nu har øjnene rettet mod datoen 25. maj 2018. Men den burde nok tages lidt mere i agt, for denne fredag træder en ny EU-forordning om databeskyttelse i kraft.

Forordningen betyder, at virksomhederne skal gøre langt mere for at beskytte data, de indsamler fra deres kunder, og samtidig skal de kunne bevise over for myndighederne, at de har styr på tingene. Desuden skal virksomhederne være klar til at slette data, hvis folk anmoder om det.

Lever virksomhederne ikke op til disse krav, vanker der klækkelige bøder på op mod 20 mio. euro (cirka 150 mio. kroner)

Det kan virke omsonst, at virksomheder midt i en travl hverdag nu også skal lægge strategier for behandling af data, og hvordan de sikres. Men der er en mening med galskaben. For data er blevet en eftertragtet handelsvare over hele verden, og det har hackerne fundet ud af. Derfor vil de selvfølgelig også gøre alt for at finde de mest sårbare it-systemer - også i Danmark. Og da de nye regler ifølge eksperter kan betyde, at priserne på oplysninger stiger, bliver det mere eftertragtet at gå efter dataene.

Derfor bør landets virksomheder også allerede nu begynde at lægge klare strategier for datahåndteringen. Bøder er altid ærgerlige at skulle betale, men lige netop i forhold til datahåndtering er det ekstra dumt. For tyveri af data kan ikke bare ramme virksomheden på indtjeningen, men dens omdømme kan også være på spil. Det er en lige så alvorlig streg i regningen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081