23948sdkhjf

Ny forsegling forlænger Storebæltsbroens levetid

Sne, frost, vand og salt har slidt på asfaltbelægningen

Asfaltbelægningen på Storebæltsbroen er efterhånden ved at runde de 20 år, og områder på vejbanen har begyndende stentab og er ramt af udtørring.

Derfor gennemfører Sund & Bælt hen over sommeren en forsegling af hele broen, der får tilført nyt bindemiddel og materiale samt beskyttes mod yderligere stentab.

- Når man har med et anlæg som Storebæltsforbindelsen at gøre, er løbende vedligehold nødvendig for på sigt at forlænge anlæggets levetid. Hvis vi for eksmempel ikke vedligeholder vejbanen, så kan resultatet blive store og kostbare reparationer på asfaltbelægningen. Derfor er det nødvendigt, at vi vedligeholder vejbanen i tide, inden det bliver dyrt, fortæller Per Attrup, Driftsleder i Sund & Bælt, i en pressemeddelelse.

Vejarbejdet vil blive gennemført i aften- og nattetimerne fra mandag den 10. juli kl. 18 til fredag den 14. juli kl. 8 og fra mandag den 17. juli kl. 18 til fredag den 21. juli kl. 8.

Under arbejdet vil der være dobbeltrettet trafik i modsatte vejbane og en hastighedsbegrænsning på 80 km/t.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11