23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Udlandet byder sig for alvor til

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Fire store sydeuropæiske entreprenørvirksomheder var i spil til at blive prækvalificeret til de to store entrepriser på byggeriet af Odenses kommende universitetshospital, Nyt OUH. To af dem, det italienske konsortium CMB/Itinera og spanske Comsa, er nu med i kampen om det kommende kæmpebyggeri, hvor også MT Højgaard og konsortiet NCC/Bravida Danmark er prækvalificeret. Til gengæld måtte den i Danmark ukendte tyrkiske entreprenør Enka og spanske Obrascón Huarte Lain S.A se sig forbigået til prækvalifikation.

Feltet af udenlandske virksomheder vidner om de øjeblikkelige konkurrencevilkår, som de allerstørste danske bygge- og anlægsentreprenører arbejder under. Flere store udenlandske entreprenørvirksomheder melder sig i disse år for alvor ind i kampen om de største entrepriser herhjemme. Comsa har senest vundet anlægsarbejdet på et andet stort fynsk projekt, Odense Letbane, og den kommende forbindelse over Roskilde Fjord er vundet af et konsortium med italienske, spanske og belgiske entreprenører.

Ikke mindst de hårde økonomiske tider i Sydeuropa har fået de lokale entreprenørvirksomheder til at søge nordlige græsgange. Her kan de for alvor konkurrere om de store byggeentrepriser, der udbydes i disse år, og som for nogle af de største danske entreprenører er økonomisk usikre. Det kan i højere grad tvinge de største herhjemme til at indtage en rolle som underentreprenør, og det er nok lige så meget at foretrække fremfor at knække halsen på kæmpe milliardbyggerier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11