23948sdkhjf

Studerende samles i Sønderborg

Næste år vil Sønderborg Kollegium hæve sig stolt over havnen. Således sendes to af byens kollegier uden for bymidten på pension og erstattes af dette nye superdomicil for videbegærlige unge mennesker i 2018.

Nede i grænselandet ønskede Kollegiernes Kontor sig som bygherre et flot og funktionelt bosted for de studerende, der tog udgangspunkt i den klassiske kollegietanke, hvor fællesskabet er i fokus, og hvor de unge tilbydes små og prisbillige boliger.

En fræk og funktionel løsning

En del unge vælger i øjeblikket at bo i lejligheder frem for på kollegier fordi de har et højere krav til komfort og faciliteter.

Det gælder blandt andet ønsket om at have eget køkken og bad, hvilket mange kollegier ikke kan tilbyde.

Derfor skulle det klassiske kollegium gentænkes i dette projekt, og den overordnede ambition var at kunne tilbyde beboerne både fællesarealer, der understøtter forskellige former for fællesskaber, og en lille men attraktiv, funktionel og sanselig bolig, der giver optimale vilkår for, at beboeren kan føle sig hjemme.

Det rigtige link til løsningen

Den arkitektoniske del af opgaven blev tildelt LINK arkitektur DK, der gjorde et ihærdigt forarbejde, inden de første streger blev slået.

- Koncentrerede forstudier gjorde det klart , at det primære fokus skulle lægges på  velfungerende rum til fællesskaber, uden at det blev på bekostning af boligernes komfort og funktionalitet, fortæller Niels Bondrup Jensen, som er sagsarkitekt og leder af konkurrenceafdelingen hos LINK.

- Byggefeltet var allerede givet på forhånd og betød, at bygningsvoluminet ville komme til at fremstå som en L-formet karrebebyggelse, mens underopdelingen i mindre klynger kunne udfordres.

Vi har ønsket at lave et byggeri, der lægger op til det uformelle møde og interaktion mellem beboerne og valgte derfor at lægge alle klynger horisontalt, da det påviseligt giver det bedste naboskab.

Derudover har skabelsen af  livlige fællesarealer været et vigtigt fikspunkt for os, ligesom vi valgte at placere fællesrum og terrasser forskudt på de forskellige etager, så der kunne dannes en rumlig trappe op gennem hele bygningen, hvorved kollegiet fik sin helt egen identitet.

Et voluminøst virkefelt

Med 15 kontorer og mere end 450 ansatte i Danmark, Norge og Sverige er LINK arkitektur blandt de førende arkitektvirksomheder i Skandinavien, hvad såvel omsætning, som antallet af ansatte og udførte projekter pr. år angår.

LINK styrer projekter gennem myndighedsbehandlinger, sørger for effektiv og personlig opfølgning og tilbyder medarbejdere, som kender det lokale marked.

Virksomheden besidder kompetencer inden for alle arkitektydelser, urbanisme, planlægning, landskab, interiør, industri og produktdesign.

Værdiskabelsen for kunden og samfundet sikres ved kontinuerligt at fokusere på kundens forretning og myndighedernes behov.

Grundet firmaets opbygning og de muligheder, den giver for samarbejde lokalkontorerne imellem, har man til enhver tid kapacitet til at påtage sig en bred vifte af projekter inden for blandt andet bolig, erhverv, byudvikling, kultur, idræt, sundhed og pleje, uddannelse og forskning.

Mestre i murværk

Det blev den lokale virksomhed Bo Michelsen A/S, der kom til at stå for totalentreprisen.

- Vores geografiske fokusområde primært det sydlige Jylland, så opførelsen af et stort, nyt kollegium i Sønderborg havde meget stor interesse, udtaler afdelingschef Jeppe Markmann Olesen.

- Det har været en spændende proces at udvikle bygningen helt fra bunden og i den forbindelse få etableret et samspil mellem arkitektur, funktionalitet, økonomi og bygbarhed og selvfølgelig indfrielsen af bygherrens forventninger.

Vi har en meget lang tradition for murerarbejde, og da vi er et af landsdelens største murerfirmaer, var det naturligt at arbejde på at få murværk til at indgå som en væsentlig parameter i bygningen. 

Oplægget til vores arkitekter lød derfor på en bygning med en muret facade, og vi havde igennem tilbudsprocessen en god dialog omkring alt lige fra udformning til farver med en fantastik flot, gedigen facade af høj kvalitet som slutresultat.

Gedigen kvalitet gennem 42 år

Som sønderjysk entreprenør med hovedsæde i Tønder og kontor i Haderslev samt lagerfaciliteter i Toftlund udfører Bo Michelsen A/S beton-, murer- og tømrerarbejde i egenproduktion samt projekt- og byggeledelse af projekter i henholdsvis fag-, hoved- og totalentreprise.

Firmaet blev etableret i 1975 og beskæftiger 80 medarbejdere inklusiv funktionærer, og man har ry som en alsidig entreprenørvirksomhed, der leverer kvalitetsbyggeri til både erhverv, private og det offentlige.

Kerneværdierne hos Bo Michelsen A/S er formuleret i begreberne fleksibilitet, tillid og innovation, og uagtet opgavens karakter lægger man altid vægt på, at projektet gennemføres til bygherrens fulde tilfredshed.

Fakta
Tegnestuen blev grundlagt i 2000 via en fusion mellem to veletablerede tegnestuer; Lysaker Mølle AS (Lysaker) og Maurseth & Halleraker AS (Bergen / Stord).

- Har 15 kontorer med mere end 450 ansatte i Norge, Sverige og Danmark.

- Er blandt de førende arkitektvirksomheder i Skandinavien.

- Påtager sig både små og store projekter inden for bolig, erhverv, byudvikling, kultur, idræt, sundhed og pleje, uddannelse, forskning, hotel, shopping, infrastruktur og industri.

- Dokumenteret erfaring på alle ovenstående områder.

- Opkøbte Aarhus arkitekterne a/s i december og er dermed styrket væsentligt i Danmark og inden for sygehussektoren i hele Skandinavien.

Fakta
Grundlagt den 1. september 1975 i Tønder af Bo Michelsen.

- Ledes af Søren Rasmussen, der kom til efter et generationsskifte i 2007.

- Udfører beton-, murer- og tømrerarbejde af høj håndværksmæssig kvalitet i Syd- og Sønderjylland, herunder hele trekantsområdet.

- Er vokset til i dag at beskæftige 100 dygtige, engagerede og samvittighedsfulde medarbejdere, hvoraf halvdelen har været ansat i over 10 år.

- Har alle kompetencer samlet under ét tag og kan således tilpasse sig enhver opgave.

- Er funderet på kerneværdierne fleksibilitet, tillid og innovation
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094