23948sdkhjf

Højt fra tårnets top

Med Uptown Nørrebro bliver der ikke bare opført et nyt vartegn for byen med attraktive boliger for 700 studerende. Den allerøverste etage i tårnet bliver således offentligt tilgængelig, så alle interesserede borgere kan nyde udsigten.

Når snoren klippes til indvielsen af Uptown Nørrebro i 2019, er det ensbetydende med, at endnu en stor mængde studerende har fået tag over hovedet og højteknologi til rådighed.

Nyt liv til byens puls

Således vil omkring  400 studerende være indlogeret i tårnet med 29 etagers boliger, mens 300 vil have fundet nyt hjem i de seks mindre huse, der bliver på henholdsvis seks og syv etager.

Uptowns tårn bliver med sine omkring 100 meter det højeste, offentligt tilgængelige udsigtspunkt i byen og sætter en smuk krone på det nye minisamfund.

Her bliver du præsenteret for fire af de aktører, der har været med til at sætte præg på byggeriet.

Fuld føling med forbruget

De fleste unge mennesker, der lige er flyttet hjemmefra, har ikke den store erfaring i vigtigheden af at holde øje med energiforbruget.

Den problemstilling havde Casi Technology A/S imidlertid den perfekte løsning på.

Udover at være en førende leverandør af el-, vand- og varmemålere og systemer til aflæsning af samme kunne virksomheden således også tilbyde en trådløs platform i skikkelse af Casi AMR-systemet, hvor både udlejer og de unge selv kan holde øje med forbruget ned i mindste detalje.

- Selv om systemet i sig selv udgør en kompleks konstruktion, er det umådelig let at bruge, fortæller salgschef Søren Nielsen.

- Via website eller app kan brugeren sikre sig et konstant overblik, ligesom der kan udsendes varsling pr. SMS, hvis forbruget hos nogle er ved at løbe løbsk.

Kendt kvalitet i nye klæder

Hos CASI Technology forhandler man de samme kvalitetsmålere, som tidligere blev leveret af SIEMENS, hvor grundstammen af Casis medarbejdere også kommer fra.

Virksomheden har mere end 15 års erfaring i at udarbejde korrekte og overskuelige fordelingsregnskaber.

Casi tilbyder en effektiv totalløsning, hvilket også omfatter mærkerne Kundo, MSA og Scanwalve.

Det medfører, at man kan træde til i alle faser i processen, når det gælder opsætning af målere, måling, aflæsning af forbruget samt udarbejdelse af enhver type energiregnskab, hvor der kræves en fordeling af udgifterne. Samtidig sikrer mobiliteten i flere af Casis let integrerbare systemer, at bygherren her sparer udgifter til fast opkobling.

CASI udmærker sig desuden ved at være fuldt ud leveringsdygtige i open source-målere, inklusive OMS-standarden, som nogle af de få i verden.

I mål med stål

Indehaver Ole Søgaard fra Søgaard Stålbyg er sammen med sit team en af de aktører, der skal medvirke til at klæde Uptown pænt på.

- Vi skal blandt andet levere 91 altaner, beklædt med hulplader i bronzefarvet, anodiseret aluminium og bund i fiberbeton til de lave punkthuse, fortæller han.

- Derudover skal vi forsyne de indvendige betontrapper med malet gelænder på de indvendige betontrapper samt udvendige trapper, hvortil der kommer værn i galvaniseret stål.

Den største udfordring vurderer jeg vil blive leverancen af det bærende stål til 29. etage i tårnet, som jo kommer til at danne underlag for Københavns højeste, offentligt tilgængelige udkigsplatform.

Med sin helt usædvanlige højde bliver det den højest beliggende montageopgave til dato hos Søgaard Stålbyg, og da tårnet skal stå færdig som den sidste del af byggeriet, bliver det kronen på værket for både os som leverandør og for byggeriet som helhed, slutter Ole Søgaard.

Operativ over hele landet

Søgaard Stålbyg ApS er en mellemstor virksomhed, som har til huse i Højslev og beskæftiger 25 medarbejdere.

Alle de driftige og innovative medarbejdere besidder en stor faglig stolthed, og da virksomheden samtidig bygger på mange års traditioner, tænkes der stadig kvalitet helt ned i mindste led.

Her udføres alle typer smedearbejde i såvel rustfrit som i sort stål, og med egen tegnestue samt eget værksted på 1.600 kvadratmeter er der kapacitet til at kunne tage endog meget omfattende opgaver ind.

Søgaard Stålbyg er en ordreproducerende virksomhed, med særlig udtalt erfaring i fremstilling og montage af alle former for trapper, altaner, bygningsstål og beslægtede konstruktioner.

Firmaet er også rådgivende og parat til at sætte tegnere, smede og montører i sving med opgaver over hele Danmark.

Svanen flyver med

Uptown udgør ifølge Key Account Manager Jesper Hessellund fra Svane Køkkenet et udmærket eksempel på, hvad han og hans kolleger kan og vil på projektmarkedet.

- Svane Køkkenet har i forbrugernes øjne en høj designprofil, hvilket er skabt af flere års massiv designudvikling såsom WBL og S12 køkkenet, siger han.

- I den anden ende af skalaen, hvor det gælder enkle køkkener til en ekstra skarp pris, har Svane Køkkenet også fået fodfæste i kraft af en målrettet salgsindsats, og Uptown forbinder på fornem vis vores ambition om at kunne dække hele spekteret af projektsalgsmarkedet.

Der er dog mange detaljer at holde styr på i en projektsag, og her skulle vi blandt andet være opmærksomme på hattehylderne, som ifølge arkitekterne skulle have et råt og industriagtigt udtryk.

Det lyder umiddelbart enkelt, men var reelt mere komplekst end som så, da bygherre naturligvis ikke havde afsat uanede ressourcer til formålet.

Vi gik imidlertid friske til biddet og kom op med en både cool og holdbar løsning.

Forrest i feltet

Svane Køkkenet er først og fremmest kendt for levering af lækre køkkenløsninger til den private forbruger, der sætter pris på såvel høj kvalitet som flot finish.

Virksomheden har dog også 25 års erfaring med leveringer til, og samarbejde med, store professionelle aktører, hvilket i høj grad er et resultat af den positive spin-off effekt, som produktlinjernes popularitet hos de private forbrugere har affødt.

Svane Køkkenet leverer inventar til erhvervsmarkedet inden for de fire hovedgrupper ejendomme, projektsalg, typehusmarked og håndværkssalg med fokus på kvalitet, fleksibilitet, og man har intet imod at blive udfordret på erklæringen om at have branchens højeste leveringssikkerhed.

Virksomheden samarbejder med alle fra den lokale håndværksmester til den største entreprenørvirksomhed uanset opgavens størrelse og kompleksitet.

At man går forrest på innovationsfronten understreges blandt andet af, at man hvert år præsenterer et helt nyudviklet køkken som de eneste i Danmark.

Brus i hus

De dejlige boliger i Uptown skal naturligvis også forsynes med badekabiner, og også på denne front kommer der en kapacitet ind over.

- Vi er i gang med at levere 510 badekabiner til ungdomsboligerne og familieboligerne på projektet, fortæller salgschef Henning Jørgensen.

- Badekabinerne er projekteret som meget kompakte badeværelser med et hængekloset, et lille skab med håndvask ovenpå og en bruseplads.

Pladsen er udnyttet optimalt, uden at det går ud over funktionen i badeværelset, og da der er tale om små baderum, er der fliser på alle vægge af hensyn til den høje fugtbelastning, der uvægerligt vil opstå, når badet er i brug, hvorved vi samtidig opnår vedligeholdelsesfri vægoverflader

Badekabineleverancen foregår i takt med, at råhuset opføres og strækker sig over 20 måneder.

Kabinerne projekteres på vores kontor i Horsens, hvorfra alle indkøb og materialeloggestik samt styring af leverancer og aflevering foregår. Badekabinerne produceres på vore egne fabrikker i Polen, slutter Henning Jørgensen.

Flere fabrikker i gang

Badelement har mere end 30 års erfaring som specialproducent af fabriksfremstillede, skræddersyede badekabiner.

Gennem årene har virksomheden udviklet, produceret og leveret mange tusinde badekabiner, hvor der altid har været taget afsæt i en opdateret viden om byggeriets krav og ønsker, og med det formål at bidrage til lettelser og besparelser i det enkelte byggeprojekt.

Badelement har gennem sine aktiviteter opbygget en betydelig knowhow, som både kunder og samarbejdspartnere i dagens moderne byggeri kan trække på.

Virksomheden rettede blikket mod øst, da der skulle produceres, og etablerede sin første fabrik i Polen nær byen Boleslawiece.

I dag råder man over to fabrikker i Polen med en produktionskapacitet på 30 færdige badekabiner dagligt.

Fakta
Har mere end 15 års erfaring i at udarbejde korrekte og overskuelige fordelingsregnskaber.

- Forhandler de samme kvalitetsmålere, som tidligere blev leveret af SIEMENS, hvor grundstammen af Casis medarbejdere også kommer fra.

- Casi tilbyder en effektiv totalløsning, der også omfatter mærkerne Kundo, MSA og Scanwalve.

- Tilbyder opsætning af målere, måling, aflæsning af forbruget samt udarbejdelse af enhver type energiregnskab, hvor der kræves en fordeling af udgifterne.

- Med Casi AMR-systemet kan både udlejer og forbrugere selv kan holde øje med forbruget ned i mindste detalje.

- Firmaet er som et af de få i verden fuldt leveringsdygtige i open source-målere, inklusive OMS-standarden.


Fakta
- Etableret i 1996.

- Søgaard Stålbyg har domicil i Højslev og beskæftiger 25 medarbejdere.

- Udføres alle typer smedearbejde i såvel rustfrit som i sort stål,

- Firmaet er en ordreproducerende virksomhed med specielt stor ekspertise inden for fremstilling og montage af alle former for trapper, altaner, bygningsstål og beslægtede konstruktioner.

- Søgaard Stålbyg er en ordreproducerende virksomhed, med særlig udtalt erfaring i fremstilling og montage af alle former for trapper, altaner, bygningsstål og beslægtede konstruktioner

- Har egen tegnestue samt eget værksyed på 1.600 kvadratmeter

Fakta
Grundlagt i 1992.

- 25 års erfaring med leveringer til, og samarbejde med, store professionelle aktører.

- Virksomheden er kendt for at være leverandør af en stor serie af køkkenløsninger, der er udviklet med såvel høj kvalitet som flot finish for øje.

- Svane Køkkenet leverer inventar til erhvervsmarkedet inden for hovedgrupperne ejendomme, projektsalg, typehusmarked og håndværkssalg.

- Firmaet samarbejder med alle fra den lokale håndværksmester til den største entreprenørvirksomhed uanset opgavens størrelse og kompleksitet.

- Er innovativ front runner ved blandt andet som de eneste herhjemme at præsentere et helt nyudviklet køkken hvert år. 

Fakta
- Grundlagt som Aps i 2008 af Lise og Henning Jørgensen.

- Har over 30 års erfaring som specialproducent af fabriksfremstillede, skræddersyede badekabiner.

- Har altid været ajourført med en opdateret viden om byggeriets krav og ønsker, og med det formål at bidrage til lettelser og besparelser i det enkelte byggeprojekt.

- Har gennem sine aktiviteter opbygget en betydelig knowhow, som både kunder og samarbejdspartnere i dagens moderne byggeri kan trække på.

- Producerer i dag fra to fabrikker i Polen.

- Har en daglig kapacitet på 30 færdige badekabiner.
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125