23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Gladsaxe Kommune og JFP

Gladsaxe Kommune
Maj Green, vicedirektør i By- og Miljøforvaltningen, bliver 1. september Gladsaxes ny by- og miljødirektør. Maj Green kommer oprindeligt fra KL, hvor hun beskæftigede sig for Teknik- og Miljø, senest som vicekontorchef.

JFP
Mette Hedegaard Pedersen, er ansat som kontorassistent hos Jørgen Friis Poulsen A/S i Herning, hvor hun kommer til at fungere som receptionist. Mette kommer fra et job i produktionen hos Vestas. 

Jan Friis Antonsen, er ansat som projektleder på kontoret i København, hvor han i begyndelsen bliver tilknyttet byggepladsen på Eksercerpladsen. Jan kommer fra et job hos Zublin, hvor han var leder af aptering på Axeltowers i halvandet år. 

Marianne Larsen, er ansat som bogholder på kontoret i Herning. Hun kommer fra et job hos Partner Revision og har 10 års erfaring fra revisionsbranchen. Marianne er uddannet revisorassistent og bliver blandt andet lønadministrator og bogholder for småselskaber. 

Jan Nørregaard, er ansat som projektleder på kontoret i København. Jan kommer fra jobs hos blandt andre Casa og Zubin, hvor han eksempelvis har stået for renovering og nybyg af lejligheder, erhverv og offentligt byggeri. Hos JFP bliver Jans hovedansvarsområder blandt andet projektledelse, arbejdsmiljøkoordinering, indvendige apteringsarbejder og byggepladskoordinering. 

Thomas V. Møller, er ansat som projektchef på kontoret i Herning, hvor han i begyndelsen vil blive tilknyttet Generationernes Hus i Aarhus som sagsansvarlig.

Thomas kommer fra et tilsvarende job hos MAX BÖGL og har 11 års erfaring i byggebranchen. Han er uddannet civilingeniør inden for byggeri og anlæg, og har desuden en HD i organisation og ledelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109