23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Borgmester er "inderligt ligeglad" med analyse

Dansk Byggeris erhvervsvenlighedsanalyse er politisk biased og kan ikke bruges til noget, mener Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell

På rådhuset i København giver man ikke meget for Dansk Byggeris erhvervsvenlighedsanalyse, der viser at hovedstadskommunerne er i bund med erhvervsvenligheden.

Ej heller bliver der givet meget for adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansens, pointe om, at hovedstadskommunerne får meget foræret på grund af deres beliggenhed, og at de derfor har en lidt nonchalant holdning til, hvor umage de behøver at gøre sig.

- Jeg er inderligt ligeglad med den analyse, siger Morten Kabell (Enhl.), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Jeg kan ikke bruge den til noget som helst, fortsætter han og betegner analysen som "politisk biased".

Ikke retvisende
- Den er ubrugelig og uinteressant, siger han.

Blandt andet fremhæver han, at politiske uenigheder mellem kommunen og Dansk Byggeri omkring holdningen til sociale klausuler og kædeansvar er med til at trække kommunen ned i analysen.

Og han fremhæver, at Københavns Kommune inden for parameteret "udbudspolitik" er gået fra en førsteplads i 2016 til plads nummer 78 i 2017, hvilket kommunen ikke forstår, da de " ikke har ændret noget her".

- Sådan er det hele vejen igennem, siger Morten Kabell og understreger, at analysen ikke giver et retvisende billede af kommunens erhvervsvenlighed.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|