23948sdkhjf

Mere handling bag ordene

Arbejdsgivernes mål er, at 10 procent af de ansatte i medlemsvirksomhederne skal være lærlinge i 2020. De vil have politikerne mere på banen

Formand for folketingets erhvervsudvalg Morten Bødskov (S) vil nu arbejde for, at uddannelsessystemet i højere grad afspejler arbejdsmarkedets efterspørgsel. Han vil oprette en dansk arbejdsformidling i EU-lande med fokus på at få højt kvalificeret arbejdskraft til brancher med meget lav ledighed. Endelig vil han bringe jobcentrene tættere på virksomhederne.

Det er udmærkede forslag, som alle kan få betydning, hvis det bliver gjort rigtigt.

Arbejdsgiverne har i mange år forsøgt at få politikerne til at gøre mere for, at industrien og håndværksmestrene ikke skal se så langt efter kvalificeret arbejdskraft at ansætte. Derfor blev vi selvfølgelig glade, da Morten Bødskov tog fat på sagen.

Vi kender problemet alt for godt. Senest har vi spurgt til det i vores erhvervspanel. Her svarer halvdelen af virksomhederne, at de indenfor det seneste halve år har oplevet ikke at kunne få kvalificeret arbejdskraft. 90 procent kender kollegaer, der har stået overfor en forgæves rekruttering det sidste halve år.

En virksomhedsejer svarer, at det er svært at få faglærte, med mindre man "stjæler" dem fra en kollega. Vil man ikke være det bekendt, må man selv uddanne de folk, man skal bruge. Det er valget, de sidder med. Der er blevet uddannet for få lærlinge i årevis, reserverne er tomme, og her er konsekvenserne.

Men nu vil Morten Bødskov så gøre noget ved sagen. Det har virksomhedsejerne indenfor byggeri og industri dog efterhånden hørt nogle gange, hvor skiftende politikere har profileret sig på den sag. Hver gang bliver problemet blot italesat, og det politiske Danmark bliver mindet om, at her er en udfordring.

Det er bare ikke nok.

74 procent vælger stadig gymnasiet
Det er stadigvæk 74 procent af en ungdomsårgang, der vælger gymnasiet.

Dybest set handler om at tage ansvar. Derfor har vi i Arbejdsgiverne sat os et mål om, at 10 procent af de ansatte i vores medlemsvirksomheder skal være lærlinge i 2020. Vi opfordrer politikerne til at sætte lignende handling bag ordene - og her er Morten Bødskov godt på vej. Vi følger det med spænding i Arbejdsgiverne. For hvis Danmark forsat skal være et produktionsland har vi brug for masser af dygtige faglærte unge.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125