Sweco og DTU giver gymnasieelever et skub mod naturvidenskaben

Der kan ligge en stor ingeniørfremtid i lyd og indretning af fremtidens bedste musikuniverser.

For andet år i træk samarbejder rådgivervirksomheden Sweco med DTU og Sankt Annæ Gymnasium om at gøre natur- og ingeniørvidenskab spændende og nærværende for eleverne.

- Der er et stort behov for, at flere unge bliver motiveret til at vælge naturvidenskabelige uddannelser, siger Morten Hell, der er afdelingschef i Acoustica hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Sweco.

Han understreger, at virksomhedens egen rekrutteringstrategi - også på den lidt længere bane - spiller en stor rolle i forløbet, hvor Sweco, ifølge Morten Hell, har søgt at skabe en tættere sammenhæng mellem både virksomheder, uddannelser, men også mellem elevernes interesser, i dette tilfælde musik, og hvordan det kan forstås i et mere naturvidenskabeligt perspektiv.

- Hovedformålet er at gøre naturvidenskab mere interessant i gymnasiet. Det skal tættere på de unges hverdag. Derfor arbejder vi med rammerne og lokalerne for musik, med DTU’s lyddøde lokaler, med akustiske computersimulationer og med livemusik, mens kammeraterne kan sammenligne live-versionen med lyd optaget på DTU, fortæller han.

At få pillet fordomme ned
Under det hele ligger en fremtid, der skal sikres:

- Det handler om rekruttering til de naturvidenskabelige uddannelser og om at få pillet fordomme om ingeniørverdenen ned. Mange unge betragter det som meget abstrakt, siger Morten Hell til Licitationen.

- Man hører jo konstant, at opgaverne er der, men at virksomhederne ikke får ordrerne, fordi de ikke kan få de gode medarbejdere. Derfor er strategien at være mere synlig gennem hele uddannelsessystemet. Kan vi udvide pakken lidt og få de unge til at føle, at naturvidenskab er nærværende og vigtigt for deres hverdag, er vi kommet langt, siger han.

Positive tilbagemeldinger
Målet er altså mere engagerede unge, og på Sankt Annæ Gymnasium har det været en succes, ifølge Morten Hell:

- De tilbagemeldinger, vi har fået, vidner om meget engagerede elever, der med stor iver har kastet sig over deres AT-opgaver om blandt andet akustik, siger han.

Også lektor på Sankt Annæ Gymnasium, Steffen Samsøe, er begejstret:

- I projektet får de indblik i, at ingeniører løser meget konkrete problemer, og at den matematik, der anvendes, er meget mere simpel at bruge end den, de oplever i undervisningen, siger han.

Teknisk viden om akustik smelter i øvrigt sammen med nye arkitektoniske landvindinger: Videnskabelige akustikberegninger vil fremover indgå i de første skitser fra arkitekterne hos Henning Larsens tegnestue.

Under ledelse af Jakob Strømann-Andersen, leder af Henning Larsen Architects’ afdeling for bæredygtighed, har virksomheden gennem flere år tegnet på et videnskabeligt grundlag.

- I dag handler det om at koble værdiskabelse, materialer, sundhed og lyd med arkitekturen, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad

Konkret betyder det, at DTU-forskere er i fuld gang med at levere data, modeller og simulationer, der også skal bruges i et såkaldt virtual reality-værktøj til kunderne.

Et paradoks
Det betyder, at bygherrer og fremtidige brugere af en bygning vil kunne både se og lytte til forholdene i et kommende byggeri.

- Det er lidt paradoksalt at akustik er blevet en ingeniørdisciplin. Det burde i lige så høj grad være en sag for arkitekter, siger Jakob Strømann-Andersen.

Han tilføjer, at når arkitekterne fra starten har den rette viden om eksempelvis lysets og akustikkens betydning for et velfungerende undervisningslokale eller kontorlandskab, kan de skabe både bedre og billigere nybyggerier.